Hanstholm Fiskeriforening har 125års jubilæum
Hanstholm Fiskeriforening har fredag den 20. november 2026 125-års fødselsdag. Foreningen blev stiftet af de kystfiskere, som dengang benyttede landingspladsen ved Hansted.
Hanstholm Havn blev bygget i 1967 for at samle kystfiskeriet langs Vestkysten og sikre, at fiskerne kunne komme sikkert i havn. I dag er Hanstholm Havn stadig en af Danmarks største landingspladser for kystfisk, og kystfiskeriet er fortsat under udvikling.
Men den udvikling risikerer nu at gå i stå. Folketinget har ikke ændret oplægget i Ny Kurs for Dansk Fiskeri, hvor der lægges op til en hård tonnagebegrænsning på 50 bt i kystfiskeriet, det stopper nu den udvikling der har været i gang for kystfiskeriet, hvor der blandt andet er sket forbedringer af kvaliteten af fisk og arbejdsmiljøet for besætningerne mm
Den politiske beslutning svarer til, at vi skulle bytte elbilen ud med en hestevogn.
Hanstholm Fiskeriforening har gennem de mange år gennemgået en stor udvikling og er i dag en moderne og effektiv organisation, der favner bredt.
Vi er først og fremmest en forening, der varetager de lokale fiskeres interesser, både politisk og lovgivningsmæssigt.
Derudover har foreningen ansat en teknisk konsulent, som yder professionel rådgivning i forbindelse med nybygninger og ombygninger, moderniseringer, tekniske installationer, køb og salg, kvoter, fiskerilovgivning og øvrige forhold, der vedrører den daglige drift af et moderne fiskefartøj.
Hanstholm Fiskeriforening driver også en erhvervsafdeling, som servicerer havnens brugere og byens fiskevirksomheder og Pack and Sea men rene fiskekasse og Kar.
Der er døgnvagt, så fiskefartøjerne altid kan få leveret rene fiskekasser, anset tidspunktet på døgnet, de lander.
Der landes årligt omkring 1 million fiskekasser til Hanstholm Fiskeauktion. Derfor er denne del af Fiskeriforeningens aktiviteter en vigtig del af det samlede serviceapparat på Hanstholm Havn.
125 år med fiskeriet i centrum, og med blikket rettet mod fremtiden
Billedet er fra 100 års Jubilærum med personalet og formand
... Se mereSe mindre
- Likes: 43
- Shares: 3
- Comments: 3
Hjertelig tillykke med jubilæet. Hilsen en gammel Hanstholm boer.T 572 Dan Thomas.
Tillykke med jubilæet.🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Tillykke med jubilæet 🇩🇰
19. november 2026
PRESSEMEDDELELSE
33 kystfiskere vinker farvel til kystfiskerordningen
I går gjorde Miljøministeriet det klart, at den nye kystfiskerordning træder i kraft den 1.
januar 2027. Det betyder, at 33 fiskere smides ud af ordningen, og det ærgrer Danmarks
Fiskeriforening.
Med fiskeriaftalen fra juli 2025 blev det besluttet, at fartøjer med et rumfang på mere end
50 bruttotons ikke længere kan være en del af kystfiskerordningen. I går meldte
Miljøministeriet ud, at den nye kystfiskerordning træder i kraft den 1. januar 2027. Det
betyder, at fartøjer over 50 bruttotons ikke kan tilmelde sig kystfiskerordningen. Derudover
er det også besluttet, at trawlfartøjer kun må være op til 15 meter lange.
- Kystfiskeriet er flere steder under pres. Det løser man ikke ved at udelukke fartøjer fra
kystfiskerordningen. Jeg synes, det er ærgerligt, at nogle kystfiskere fratages muligheden
for at være med i kystfiskerordningen. De senere år har fiskeriet samlet set i ordningen
ikke kunnet udnytte de til kystfiskerordningen reserverede kvoter. Derfor undrer jeg mig
noget over, at det er nødvendigt at smide fiskere ud af ordningen, siger Allan Buch,
formand for udvalget for Østersøen og kystnært fiskeri i Danmarks Fiskeriforening og
formand for Bælternes Fiskeriforening.
For de 33 fartøjer på over 50 bruttotons, som i dag er en del af ordningen, træder der en
overgangsordning i kraft. Det betyder, at trawlfartøjer kan blive i kystfiskerordningen i to år,
mens de skånsomme fartøjer kan blive i ordningen i fem år.
- Jeg vil gerne sige tak til de partier, der har kæmpet for, at de kystfiskere, som tvinges ud
af ordningen, kan få så lang en overgangsordning som muligt. Det har vi kæmpet for i
Danmarks Fiskeriforening, og det er vigtigt, at de får tid til at tilpasse deres virksomheder
til den nye virkelighed, siger Allan Buch.
I Danmarks Fiskeriforening peger man samtidig på, at der er brug for at tænke nyt for at få
kystfiskeriet i gang igen.
- Der er masser af regler, der påvirker kystfiskeriet. De arter, man kan fange kystnært, har
man ikke lov til at fange. Og vi kommer ikke uden om, at sæl og skarv er nogle af de
plageånder, som det kystnære fiskeri også er i skarp konkurrence med. Derfor er der altså
brug for mere handling, hvis der for alvor skal ske fremskridt i det kystnære fiskeri, siger
Allan Buch.
Yderligere information
Rasmus Knudsen Sproegel, chef for presse og public affairs, 24 44 28 43, rks@dkfisk.dk
... Se mereSe mindre
Hold k det er trist
Alt hvad der virker skal åbenbart ødelægges
Så er det også ødelagt 😡
Alt skal ødelægges det er det grønne drøm
Den miljøminister kan åbenbart ødelægge alt hun rører ved. Stop dog dig selv inden du lægger landets erhverv ned 🤔😖😖😖
René Larsen
mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2026/november/ny-aftale-skal-fremme-skaansomt-fiskeri-i-danmark ... Se mereSe mindre

Ny aftale skal fremme skånsomt fiskeri i Danmark
mim.dk
Et politisk flertal har besluttet at forbedre Kystfiskerordningen, der understøtter det skånsomme kystfiskeri med målrettede fiskekvoter. Samtidig er der enighed at uddele 90 mio. kroner til udvikl...
fiskeritidende.dk/nyheder/fiskeri/2026/november/danmarks-fiskeriforening-stenbiderforbud-er-et-ha...
www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/vi-star-som-minkavlerne-92782
... Se mereSe mindre
Formanden har ordet
Af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening
Havet skal ikke være en forhindringsbane for fiskeriet
Inden længe står politikerne over for nye forhandlinger om strengt beskyttede områder i havet. I dag er seks procent udpeget som strengt beskyttet, men med Danmarks Havplan er det besluttet, at andelen skal øges til otte procent senest i 2028.
To procent lyder måske som få dråber i det store hav. Men det er ganske enkelt ikke tilfældet. Det er en beslutning, som får stor betydning for de fiskere, der hver dag tager på havet for at hente fisk hjem til Danmark og udlandet. Og så er det altså et kæmpe areal, der skal beskyttes. Det danske hav er 10,5 millioner hektar. Det vil sige, at det er 200.000 hektar, der skal udpeges som strengt beskyttet. Det svarer til mere end en kvart million fodboldbaner. Det bringer det samlede strengt beskyttede areal på havet op på 800.000 hektar. Det er et gigantisk areal.
Derfor er der også grund til at minde om, hvad der blev aftalt, da kursen mod de otte procent blev lagt: Udpegningen af de yderligere to procent skal ske med inddragelse af fiskerierhvervet og med respekt for de bedste fiskeområder.
Det er ikke en detalje. Det er en forudsætning for, at vi kan finde løsninger, der både tager hensyn til havmiljøet og til de mennesker, der lever af at fiske.
For fiskerne handler det ikke bare om streger på et kort. Det handler om deres arbejdspladser, deres levebrød og de fiskepladser, som generationer af fiskere har opbygget erfaring med. Når et område bliver lukket for fiskeri, forsvinder konsekvenserne ikke ved områdets grænse. Fiskeriet omkring et strengt beskyttet område bliver også påvirket, når fiskerne skal finde nye veje og andre steder at fiske.
Vi er bekymrede for, at det samlede resultat bliver et hav, hvor fiskerne skal navigere gennem stadig flere begrænsninger. Hvor den ene lukning afløser den anden, og hvor arbejdsdagen bliver et slalomløb mellem beskyttede områder. Sådan må det ikke gå. Havet skal ikke blive en forhindringsbane for de fiskere, der skal leve af det.
Det betyder ikke, at vi vender ryggen til naturbeskyttelsen. Tværtimod. Danmarks Fiskeriforening ønsker et sundt havmiljø og vil gerne tage ansvar for, at vi passer bedre på havets natur og ressourcer. Vi har også tidligere vist, at vi ønsker at bidrage konstruktivt. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi fremlagt et forslag til, hvordan vi kan udpege ti procent strengt beskyttet hav.
Det viser, at der er muligheder for at finde fælles løsninger, når vi lytter til hinanden og tager udgangspunkt i faglig viden - frem for alene at tegne nye streger på et kort.
Derfor er vores opfordring til politikerne klar: Husk aftalen, når forhandlingerne går i gang. Inddrag fiskerierhvervet reelt, og sørg for, at udpegningen sker med respekt for de bedste fiskeområder. Det kræver dialog, gennemsigtighed og vilje til at finde løsninger, der virker i praksis.
Vi skal beskytte havet. Men vi skal også sikre, at der fortsat er plads til et bæredygtigt dansk fiskeri. De to hensyn bør ikke stilles op som hinandens modsætninger. Med den rigtige tilgang kan vi arbejde for begge dele.
Det kræver bare, at fiskerne bliver betragtet som en del af løsningen – og ikke som nogen, der blot må finde sig i konsekvenserne, når beslutningerne er truffet.
Fiskeri Tidende - Nordensvej 3 - Fredericia 7000 - Denmark
... Se mereSe mindre
www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7526953998474547201 ... Se mereSe mindre
Fiskerisektoren
Mens andre EU-lande hjælper fiskerne, må danske fiskere klare sig selv
Flere europæiske lande kompenserer fiskerne for de rekordhøje brændstofpriser. I Danmark er der fortsat ingen udsigt til økonomisk hjælp
Avatar photo
af Nicolai Nør Pedersen
11 nov 2026 • 1 min læsetid
De høje brændstofpriser skaber et kæmpe økonomisk pres på de danske fiskere. Arkivfoto.
De høje dieselpriser kan mærkes direkte på fiskernes bundlinje.
Med priser der svinger mellem otte og ni kroner per liter dieselolie, er det store beløb, der tankes for, når en typisk trawler på 30 meter kan tanke op til 30.000 liter ad gangen, svarende til lidt over en uges fiskeri.
Prisen for dieselolie er også på sit højeste i flere år, og det har den været stort set hele 2026. Det har fået både fiskere, formænd for lokalforeninger og Danmarks Fiskeriforenings formand til at råbe vagt i gevær.
Trods gentagne opråb er der fortsat ingen planer om brændstofstøtte til danske fiskere.
Anderledes ser det ud for deres kolleger rundt omkring i Europa.
Tilbage i april åbnede EU-Kommissionen op for, at medlemslandene kunne kompensere fiskeriet økonomisk med op til 70 procent af ekstraomkostningerne som følge af de stigende priser på brændstof.
Spanien, Frankrig, Irland, Portugal, Sverige, Italien, Holland og Tyskland har allerede taget ordningen i brug.
SÅDAN STØTTER EU-LANDENE DERES FISKERE
Spanien
0,20 euro pr. liter.
Maks. 200.000 euro pr. fartøj og 400.000 euro pr. fartøjsejer. Nationalt budget på 50 mio. euro. Forlænget til 31. december 2026.
Frankrig
0,20 euro pr. liter (april); 0,35 euro pr. liter (maj); 0,25 euro pr. liter (juni-august). September-december: 70 % af de ekstra brændstofomkostninger.
Intet fast loft pr. fartøj. Støtten forlænget til 31. december 2026.
Irland
350 euro pr. fartøj under 6 m; op til 0,40 euro pr. liter for fartøjer på 6 m og derover.
Intet særskilt økonomisk loft.
Portugal
1,5 %-10,17 % af den støtteberettigede salgsomsætning afhængigt af fartøjstype og længde. Yderligere 30 % af den beregnede støtte til kystfiskerfartøjer på højst 12 m.
National fiskeriramme på 13 mio. euro. Intet generelt fast loft pr. fartøj. Supplerende støtte er underlagt det gældende statsstøtteloft på 50.000 euro pr. modtager.
Sverige
155 euro til 45.455 euro pr. fartøj baseret på motoreffekt. Svarer til 85 % af de estimerede ekstra brændstofomkostninger.
Maks. 50.000 euro pr. virksomhed.
Italien
10 % kompensation for fiskeriets brændstofudgifter frem til 15. oktober 2026 som supplement til den tidligere skattegodtgørelse på 20 %.
Den italienske regering godkendte den 22. oktober 2026 en ny fiskeripakke på 10 mio. euro.
Holland
0,21-0,50 euro pr. liter afhængig af måned. (Marts-september 2026)
Tyskland
0,21 euro pr. liter af det støtteberettigede dieselforbrug, svarende til 70 % af de ekstra brændstofomkostninger.
Maks. 50.000 euro pr. virksomhed. Nationalt budget på 4,5 mio. euro. Kompensationsperioden forlænget til 31. december 2026. Gælder for erhvervsfiskeri i Nordsøen og Østersøen.
Kilde: Europeche
... Se mereSe mindre
Danmarks Fiskeriforening: Vi er klar til at nedbringe udsmid af fisk, men politikerne skal levere deres del
Debat
Danmarks
Fiskeriforening: Vi er
klar til at nedbringe
udsmid af fisk, men
politikerne skal levere
deres del
Fiskerne ved, hvordan man fanger færre uønskede fisk, men
de er låst fast af EU-regler og forældede redskaber. Vi er
klar til at samarbejde med ministeren om at få bragt
udsmid ned, hvis politikerne vil skabe de rette rammer,
skriver Svend-Erik Andersen.
9. november 2026 kl. 02.00
Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
www.altinget.dk/foedevarer/artikel/danmarks-fiskeriforening-vi…til-at-nedbringe-udsmid-af-fisk-men-politikerne-skal-levere-deres-del
Side 1 af 4
Danmarks Fiskeriforening: Vi er klar til at nedbringe udsmid af fisk, men politikerne skal levere deres del - Altinget Fødevarer
09.11.2026, 11.38
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos
Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Enhver lystfisker vil vide, at det har stor betydning, om man vælger et gult, et
sølvfarvet eller et mørkt blink til at fange de havørreder, der lige nu svømmer rundt
langs de danske kyster.
Er vandet grumset, bider fiskene på de gule blink.
Er vandet klart eller vejret overskyet, skal man i stedet finde sølvblinkene eller de
mørke farver frem.
Det er viden, lystfiskerne har opbygget og lært over mange år, nogle gange gennem
generationer. De har oparbejdet viden om hver enkelt fisks adfærd.
På samme måde er det i erhvervsfiskeriet, hvor vi står på skuldrene af generationer,
samtidig med at vi hele tiden lærer nyt og udvikler vores udstyr.
Forleden udgav DTU Aqua sin rapport om udsmid i dansk fiskeri i 2025. Baseret på
data fra rapporten viser vores beregninger, at 5,1 procent af det, som de danske
fiskere fanger, bliver smidt ud i strid med reglerne.
Det er for meget, det erkender jeg blankt.
Unødvendige benspænd
Men en vigtig pointe er, at hovedparten af det ulovlige udsmid er kuller – en art, der
er vokset så eksplosivt over de senere år, at myndighederne sammen med os i
fiskeriet har argumenteret for, at der burde være en midlertidig undtagelse for
landingsforpligtelsen for netop kuller.
Det udsmid, der er på arten, har ingen betydning for den enorme bestand.
www.altinget.dk/foedevarer/artikel/danmarks-fiskeriforening-v…til-at-nedbringe-udsmid-af-fisk-men-politikerne-skal-levere-deres-del
Side 2 af 4
Danmarks Fiskeriforening: Vi er klar til at nedbringe udsmid af fisk, men politikerne skal levere deres del - Altinget Fødevarer
09.11.2026, 11.38
Fiskerne kan lave mange individuelle løsninger, der kan mindske bifangsterne. Nogle
arter kan vi få til at svømme opad med særlige liner og ud af store huller i toppen
af redskaberne.
Det kunne redde mange fisk, som for eksempel kuller, fra at blive fanget unødigt.
Andre steder kan vi sorterer mange undermålsfisk fra, hvis vi må vende en maske
90 grader. Men det må vi ikke. Fiskerne er låst fast af EU-regler, der gør, at
ændringer af redskaberne er noget nær umulige.
Det er nogle helt unødvendige benspænd fra politisk side, der betyder, at vi fisker
med forældede redskaber.
Årsagen er, at man vil vide, hvordan vi fanger vores fisk, så nyt udstyr ikke påvirker
niveauet af bifangst i en forkert retning. Med andre ord: Virkningen af reglerne er
nærmest stik imod hensigten.
Ikke nogen tvivl
Da de første forsøg med kameraovervågning blev sat i gang i Kattegat, blev vi fra
politisk side lovet, at vi ville få frit redskabsvalg på skibe med kameraer installeret.
Det ville give mening. På den måde ville fiskerne have lov til at bruge deres viden
bygget op gennem generationer og deres kundskaber som fagfolk.
De ville kunne designe de redskaber, der bedst sikrer, at de fanger det, de ønsker,
og som sorterer uønskede fangster fra.
Og fiskerne ville stå til ansvar for det, de hiver op af havet, så de ville ikke have
incitament til at bruge redskaber, der fanger for meget.
I dag har vi kameraer på de fleste fartøjer i Kattegat. Men løftet om frit
redskabsvalg er aldrig blevet indfriet.
Der skal ikke være nogen tvivl: I Danmarks Fiskeriforening mener vi, at fremtiden er
fuldt dokumenteret fiskeri.
Danmarks Fiskeriforening: Vi er klar til at nedbringe udsmid af fisk, men politikerne skal levere deres del - Altinget Fødevarer
09.11.2026, 11.38
Men det kræver, at fiskerne får lov til at vælge deres redskaber langt mere frit end i
dag. Naturligvis inden for rammerne af, hvad naturen og havbunden i øvrigt kan
tåle.
Så kan fiskerikontrollen sidde på kontoret i Aalborg og følge med i, hvad vi fanger,
og kontrolelementet vil fylde langt mindre i fiskernes hverdag.
En markant indsats
Samtidig kan fiskernes fangster give realtidsdata om, hvad der foregår under
havoverfladen og forbedre den biologiske rådgivning markant.
Men vi har brug for politisk handlekraft, hvis det skal ske.
Det kræver en markant og aktiv dansk indsats i EU for at ændre EU-lovgivningen.
Vi er med andre ord klar til at samarbejde med miljø- og fiskeriministeren om at få
bragt mængden af bifangster og dermed mængden af udsmid i dansk fiskeri ned.
Og vi er klar til at indgå i et seriøst arbejde med det mål at få et fuldt dokumenteret
fiskeri med elektronisk overvågning i form af kameraer, sensorer og AI.
Det store spørgsmål er, om politikerne er klar til at levere deres del denne gang.
... Se mereSe mindre
Er formanden vågnet 😂
Kamera overvågning blev droppet efter man konstaterede gigantiske mængder bifangst der blev smidt tilbage i havet dødt er døende.. Torsk udsmid steg med 700-900 procent. Kullar med 6.300 procent. Der er ingen tvivl om at der er blevet snydt med bifangsten og problemet er langt større end det er rapporteret.
Da René Olsen fik bygget sin kutter i 2020, blev den indrettet til at leve op til kravene i kystfiskerordningen med fokus på skånsomt fiskeri og gode forhold for besætningen.
Men med de nye regler risikerer han at ryge ud af ordningen. Blandt andet fordi de gode faciliteter ombord gør kutterens bruttotonnage for stor.
Og det selvom hverken kutteren eller fiskeriet har ændret sig.
Læs om den paradoksale situation her👇
... Se mereSe mindre
Skagen-fisker Jess Wittus Hansen risikerer at ryge ud af kystfiskerordningen på grund af nye regler. Hans kutter er blot otte centimeter for lang - og konsekvensen kan blive et milliontab.
Læs historien om Jess og kampen for at beholde sin plads i kysterfiskerordningen.
... Se mereSe mindre
... Se mereSe mindre
Vi vil også gerne sige dig en stor tak fra fiskernes side, Flemming! 🐟👏 Efter 36 år på Hanstholm Fiskeauktion har du gjort en stor indsats. Du har været en rigtig god mand for både os fiskere og Hanstholm Fiskeauktion. Nyd nu det nye kapitel i dit liv. Det har du fortjent! Tak for samarbejdet gennem alle årene, og alt det bedste fremover! 😊
@ ... Se mereSe mindre
www.tv2nord.dk/thisted/der-er-kuller-i-farvandet-i-hanstholm-6bb8d
Der er kuller i farvandet i Hanstholm
af Laura Winther Møller
Ifølge røgerimesteren er der masser af fordele ved kulleren.
I Hanstholm har de ikke fået kuller, men de svømmer næsten i dem.
I september blev der landet næsten tre gange så mange kuller som samme måned sidste år, og måneden før fik man den bedste augustlanding i mere end 10 år.
Det er meget positivt for Hanstholm-fiskerne, der kan fange kullerne tæt ved land og gøre op for andre arter, hvor bestanden bliver mindre. Samtidig mærker opkøberne både en stor interesse for fisken i Danmark og udlandet, og det betyder, at fiskearten generelt holder et højt prisniveau.
- Det har været ekstremt vigtigt for os her hen over sommeren og i efteråret, at der har været så mange kuller. Det har virkelig været noget, der har hjulpet branchen positivt, siger fiskeopkøber Christian Grønkjær fra Erling Grønkjær Fiskeeksport.
I indslaget her kan du høre mere om, hvordan fisken tilberedes bedst, og komme med på fredag morgens fiskeauktion i Hanstholm:
Hos Hanstholm Fiskeriforening er de meget positive over udviklingen, men kan ikke sige præcis, hvorfor der netop nu er så mange kuller.
- Det er jo ikke, fordi det er sådan en ny fisk, den har jo altid været den. Den har bare boomet rigtig godt nu her. Og det er jo et godt alternativ, når der er andre fisk, der ikke har det lige så godt, som kulleren har, nu. Jeg kan ikke give en rigtig forklaring på det, men det er jo, fordi de rigtige forhold har været der, siger Jan Hansen, der er formand for Fiskeriforeningen i Hanstholm.
Sådan bruger man den
For fiskeelskere er det heller ikke så tosset en nyhed, hvis man spørger i Hanstholm, for kulleren har nemlig flere fordele.
- I gamle dage, var det sådan, at der var nogen, der spiste torsk, og de, der ikke havde så mange penge måske, de spiste kuller. Men sådan behøver det slet ikke at være, for det er en virkelig dejlig spisefisk, siger Patrick Larsen, der er røgerimester på Det Gamle Røgeri i Hanstholm.
Han fortæller, at fordelene ved kuller blandt andet er, at der ikke er ret mange ben i, og så er det en fast fisk, som kan steges sprød udenpå, men stadig være blød og holde sig samlet indeni.
Derfor er det også den fisk, mange englændere bruger til fish and chips.
Den kan dog ifølge røgerimesteren sagtens erstatte torsken i de retter, hvor man normalt bruger torsk.
... Se mereSe mindre
Vestjysk havneby svømmer i kuller - bestanden er historisk høj
Fiskerne langs Vestkysten har landet markant flere kuller end sidste år - men hvad kan man egentlig bruge kuller til?
Friskfanget kuller i Skagen. (Arkivfoto, 2021) (Foto: © Signe Goldmann, Ritzau Scanpix)
Af
Kent Allan Samuel Ali Christensen
I dag kl. 15:34
På kajen i Hanstholm har de fået kuller. Endda i rigelige mængder.
Net tømmes, kasser løftes, og glinsende kuller vælter ind fra kutterne.
I september blev der landet 240 ton kuller - næsten tre gange så meget som samme måned sidste år.
I år ligger kiloprisen på kuller højere end sidste år, og det gør de mange kuller til en kærkommen fangst i en branche, hvor både kvoter, vejr og marked hurtigt kan vende billedet.
Tallene bakker fiskernes oplevelse op. Ifølge DTU Aqua har kullerbestanden nået et historisk højt niveau.
- De seneste tre år har bestanden været det største, vi har set, siden vi tilbage i 1972 startede med at lave bestandsvurderinger på kuller, siger Marie Storr-Paulsen, som er sektionsleder ved DTU Aqua.
Det internationale havundersøgelsesråd, ICES, som laver bestandsvurderingerne, har målt, at der de seneste år er kommet flere store årgange af unge kuller. Samtidig er fiskeritrykket faldet, og det har betydet, at bestanden er steget markant, vurderer DTU Aqua.
- Det har stor betydning for alle, der fisker i Skagerak og i Nordsøen, at bestanden er vokset så meget de sidste par år. Derfor har de fisk at fange og tjene penge på, siger Jan Hansen, som er formand i fiskeriforeningen i Hanstholm.
Kullerkvoterne er hævet
Som resultat af en voksende bestand har ICES flere gange hævet eller anbefalet at hæve kvoterne for kuller de senere år.
Det har givet fiskerne mulighed for at drage nytte af den voksende kullerbestand.
- Vi ser ind i et nyt år, hvor torskekvoten skal sættes ned, og derfor er det vigtigt, at vi samtidig får en kvote, der gør, at vi kan fiske kuller. Det er jo rart at have noget at fiske, når bestandene har det godt, siger Jan Hansen.
© Ritzau Scanpix
Kuller er den nye torsk - sådan serverer du den lækkert
Kuller er en torskefisk - smagsmæssigt minder de om hinanden, og kuller kan sagtens erstatte den dyre torsk
Kuller bliver både kaldt "den nye torsk" og "en undervurderet fisk"
Kuller er oplagt at stege og bruge i smør- eller persillesovs med nye kartofler
Den er fast i kødet og forbliver fast, selv når man steger den
Kulleren kan også spises røget, og særligt koldrøget kuller bliver der solgt meget af på Det Gamle Røgeri i Hanstholm - det koldrøgede kuller bruges særligt til brød og som tapas-tilbehør
Kilde: Patrick Larsen, daglig leder og røgerimester på Det Gamle Røgeri i Hanstholm.
Kullerbestanden ser dog ikke ud til at vokse yderligere de kommende år.
- Det tyder på, at det går den anden vej nu. Efter 2022 - som var den seneste store årgang - har vi ikke set lignende store årgange komme ind, så vi har fremskrevet, at det kommer til at falde de næste par år, men det er fra et højt niveau, siger Marie Storr-Paulsen.
© AFP/Ritzau Scanpix
Sådan fungerer fiskekvoter
En fiskekvote bestemmer, hvor meget der må fiskes af en bestemt fiskeart i et bestemt område
Kvoterne skal være med til at regulere fiskeriet, så bestandene ikke overfiskes
I Danmark administreres fiskeriet og kvoterne af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Når en kvote hæves, betyder det, at fiskerne får lov til at lande mere af den pågældende art
Kvoteændringer kan derfor få direkte betydning for, hvor meget fisk der bliver landet på havnene
(Kilde: Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)
... Se mereSe mindre
... Se mereSe mindre
fiskeritidende.dk/nyheder/politik/2026/oktober/landbruget-faar-braendstofstoette-nu-vil-venstre-o... ... Se mereSe mindre

Landbruget får brændstofstøtte – nu vil Venstre også have hjælp til fiskerne - Fiskeri Tidende
fiskeritidende.dk
Uroen i Mellemøsten har affødt højere brændstofpriser, og derfor har EU givet ekstra støtte til landbruget. Venstres Asger Christensen vil nu undersøge, hvordan fiskerne kan få lignende fra EU,...
Politiken retter artikel efter klage fra DFPO
Politiken har rettet en artikel om, at 157.000 ton fisk næste år vil dø som følge af udsmid i fiskeriet. Det sker efter en klage fra Danmarks Fiskeriforening.
Tallet stammer fra en rapport fra en beregning fra DTU Aqua, som bygger på et tænkt scenarie, hvor samtlige kvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat bliver fisket. Det er ikke et scenarie, der har været virkelighed i fiskeriet. Beregningen tager desuden ikke højde for, at ikke alle fisk, der sættes tilbage i havet, dør.
Danmarks Fiskeriforening gjorde Politiken opmærksom på disse forhold inden offentliggørelsen, men avisen valgte alligevel at bringe historien.
Det er naturligvis glædeligt, at Politiken på baggrund af klagen nu har rettet fejlene, men sagen er desværre også et typisk eksempel på, at kritik af fiskeriet ofte blæses ud af proportioner.
... Se mereSe mindre
9. oktober 2026
PRESSEMEDDELSE
Fra
Danmarks Fiskeriforening PO
Danske fiskere: Der er plads til kvote på torsk
Der er både plads til beskyttelse og benyttelse, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening i
kølvandet på, at Det Internationale Havundersøgelsesråd har fremlagt deres anbefalinger
til fiskekvoten på torsk i 2027.
I 2026 blev torskekvoten halveret i Nordsøen og Skagerrak, da den underbestand, der
lever i den sydlige del af Nordsøen, er under pres som følge af de stigende
havtemperaturer. Halveringen af torskekvoten ser desværre ikke ud til at have den
ønskede effekt.
- Det var et meget hårdt slag for fiskeriet, at torskekvoten blev halveret i år, men det var
nødvendigt for at passe på torsken. Det er meget bekymrende, at vi nu kan se, at det ikke
har gjort en forskel for torskebestanden i den sydlige del af Nordsøen, lyder det fra Svend-
Erik Andersen.
De seneste uger har der været stort fokus på klimaforandringerne og stigende
havtemperaturers indflydelse på fiskebestandene. Klimaforandringerne har kolossal
betydning for fiskebestandene. Og det er netop det, vi ser med torsken i disse år.
- Når vi halverer fiskekvoterne, uden det får bestanden til at vokse, er det et tegn på, at der
er noget andet galt. Det er velbelyst, at torsken ikke kan lide, at vandet bliver varmere.
Derfor er klimaforandringerne et kæmpe problem for torskebestanden og for fiskeriet. Det
er der brug for en debat om, hvordan vi håndterer, siger Svend-Erik Andersen.
Ifølge den seneste vurdering har torskebestanden det skidt og har vist svag tilbagegang
både i den sydlige og nordvestlige del af Nordsøen. Derfor anbefaler ICES, at man enten
ikke fisker efter torsk eller begrænser fiskeriet til omkring 8.500 tons, så torskebestanden
forventes at vokse, men i et langsommere tempo, end hvis man helt stopper fiskeriet.
Mindre torskefiskeri
I Danmarks Fiskeriforening er man klar til at skrue yderligere ned for fiskeriet for at give
torskebestanden bedre chancer for at komme sig. Derudover er Danmarks Fiskeriforening
klar til at drøfte, hvilke yderligere tiltag der kan tages i brug for at beskytte
torskebestandene bedst muligt. Danmarks Fiskeriforening understreger dog, at man har
brug for en torskekvote for at drive fiskeriet i Nordsøen.
- Uden en torskekvote kan vi ikke fiske på de mange bestande, der heldigvis har det godt.
Derfor skal vi undgå, at torsken bliver stopklods for hele fiskeriet. Vi er klar til at skrue ned
for fiskeriet efter torsk, og vi er klar til dialog og samarbejde om, hvad vi fra fiskeriets side
kan gøre for at beskytte torsken bedst muligt, siger Svend-Erik Andersen.
Større bestand
I Danmarks Fiskeriforening peger man på, at det fremgår af den videnskabelige
rådgivning, at man med en kvote på godt 10.000 tons kan sige, at alle tre torskebestande
fortsat vokser. Det er en fornuftig balance, lyder det fra Svend-Erik Andersen.
- Det fremgår af den videnskabelige rådgivning, at man samlet kan sikre en torskekvote på
godt 10.000 tons, der bør sikre, at alle tre delbestande vokser. Det er vores klare
anbefaling, at man kigger i den retning. For så kan vi både holde gang i fiskeriet og sikre
en større torskebestand, siger Svend-Erik Andersen.
FAKTA
Danmarks Fiskeriforenings forslag til kvote på torsk i Nordsøen 2027 og forventet
udvikling i torskebestanden
Bestand Forslag (i tons) Udvikling i
torskebestanden
Torsk Syd 1541 +39%
Torsk Nordvest 3704 +22%
Torsk Viking 4870 +18,8%
Kilde: ICES rådgivning for torsk i Nordsøen, tabel 2a, 2b og 2c
Yderligere information
For yderligere kommentarer fra Danmarks Fiskeriforening kan pressechef Rasmus
Sproegel kontaktes på tlf. 24 44 28 43.
... Se mereSe mindre
Alt sports, Lyst og fritidsfiskeri skulle stoppes øjeblikkeligt… men vi lever i et land hvor man vil skide på erhvervslivet, man tror vi kan leve af at klippe hinanden… men man får som bekendt ikke mange penge for at klippe en skallet !!!
Skulle man så ikke få kvote på lystfiskernes fangst af torsk som i Østersøen.
ICES har I dag offentliggjort deres rådgivning for torsk.
Bestanden er som bekendt opdelt i tre underbestande, og ICES anbefaler indledningsvist en kvote for 2027 på 0 tons. Alternativt fremhæves, at hvis man anvender MSY-tilgangen for hver underbestand uden forsigtighedshensyn, så bør fangsterne i 2027 ikke overstige 3.704 tons for den nordvestlige underbestand, 4.870 tons for Viking underbestanden og 0 tons for den sydlige underbestand. Dertil kommenterer de, at man ud fra nuværende datagrundlag ikke kan konkludere på mixing mellem underbestandene i kvartal 2-4, og man derfor kan minimere risikoen for den sydlige underbestand ved at koncentrere fiskeriaktiviteten uden for det sydlige område af Nordsøen i første kvartal.
I forhold til underbestandenes referencepunkter, så kan man af advice se, at alle tre underbestande er under MSY Btrigger, og at både den sydlige og Nordvestlige underbestand også er under Blim. F er over FMSY og FPA for alle underbestande, og generelt har de alle haft lav rekruttering.
DFPO mener dog, at man kan argumentere for en kvote for 2027 på godt 10.000 tons, så se venligst DFPO’s pressemeddelelse her: fiskeritidende.dk/nyheder/fiskeri/2026/oktober/danske-fiskere-der-er-plads-til-kvote-paa-torsk/
Rådgivningen kan findes her: ices-library.figshare.com/articles/report/Cod_i_Gadus_morhua_i_in_Subarea_4_divisions_6_a_and_7_d...
Vi følger op på rådgivningen og efterårets forhandlinger til mødet online d. 23. oktober.
Med venlig hilsen
Sofie Smedegaard Mathiesen
Chefkonsulent, Biolog
+45 26 28 42 12
ssm@dkfisk.dk
image001.png
Danmarks Fiskeriforening
Producent Organisation
Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Rådhuspladsen 16, 4.
1550 København V
... Se mereSe mindre