Hanstholm Fiskeriforening

3 dage siden

Klar melding fra fiskeriet: Dødsstød for muslingefiskeriet

Bliver en ny bekendtgørelse om begrænset afgang til fiskeri i marine naturbeskyttede områder til virkelighed for det konsekvenser ikke kun for muslingefiskeriet, men også for følgeindustrien på land, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening

Bliver udkastet til bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder, som lige nu er i høring, til virkelighed, er det et dødsstød for muslingefiskeriet, siger Sved-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
LIMFJORDEN: Nogen siger, at muslingefiskeriet smadrer Limfjorden, andre siger, at det ikke passer.

Sådan sammenfatter Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, om nogen at de argumenter, der ligger til grund for en bekendtgørelse, som lige nu er i høring.

Bekendtgørelsen med titlen “Bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder” er i høring til 27. maj og vil, hvis den gennemføres, som der er lagt op til, få alvorlige følger for det fremtidige muslingefiskeri i store dele af Limfjorden.

Efter forslaget skal der lukkes for fiskeri i Natura 2000-områder, men også for muligheden af at fortsætte arbejdet med at flytte muslingeyngel blandt andet fra Lovns Bredning til områder af fjorden, hvor risikoen for iltsvind er mindre. Ynglen bliver i følge oplægget fisket på for lavt vand.

– Det vil være dødsstødet for muslingefiskeriet, sagde Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, da forslaget til den nye bekendtgørelse blev drøftet med europaminister Maria Bjerre (V) på et møde i Hanstholm.

Jan Hansen kaldte omplantningen af muslingeyngel for en “god historie”, men en aktivitet, som fremover risikerer at være et “no go”.

Han tilføjer, at der i årets løb fiskes muslinger i Natura 2000-områder på et areal, der svarer til to til tre procent af Limfjordens samlede vandareal.

– Det er et nøje overvåget fiskeri også i forhold til dybdegrænserne, sagde Jan N. Hansen.

Af teksten til det udkast, der er i høring fremgår, at “Bekendtgørelsen har betydning for alle erhvervsmæssige fartøjer, som udøver fiskeri med alle former for bundslæbende redskaber”.

– Men det er svært at fiske muslinger uden at røre bunden, sagde Svend-Erik Andersen, som lige nu venter på udfaldet af høringen.

– Jeg håber ikke, det betyder, at vi skal søge ophørsstøtte til vores muslingefartøjer, sagde han efter møde med ministeren og understregede samtidig, at det ikke kun er fiskerne der berøres. Det gør også store dele af følgeindustrien på land.

Også Morsø Kommune reagerer skarpt ved udsigten for for begrænset adgang til fremtidigt muslingefiskeri

– For os svarer en lukning af muslingefiskeriet til at lukke Lego i Billund eller Novo Nordisk i Kalundborg. Muslingefiskeriet er en del af vores DNA og ikke mindst kultur – og har været med til at forme vores samfund gennem århundreder, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) i en pressemeddelelse.

Han mødtes lørdag med bl.a. minister for fiskeri, landbrug og fødevarer Jacob Jensen (V) og forklarede, at den nye bekendtgørelse reelt vil lukke hele fiskerierhvervet omkring Limfjorden.

– Ministeren tog min advarsel seriøst, og nu skal der fra kommunens og fiskeriorganisationerne arbejdes aktivt for, at ministeriet tager forslaget til bekendtgørelse tilbage, siger borgmesteren. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

7 dage siden

Fiskeren, politikeren og foreningsmanden fylder 90 år
11. maj kan den tidligere Hanstholm-formand Svend Heiselberg se tilbage på 90 år fyldt med fiskeri, foreningsarbejde
Da Hanstholm Fiskeriforening tilbage i marts holdt generalforsamling, var han der. Klar. Frisk.

Var det ikke fordi, at Svend Heiselberg selv nævnte det, så var det sådan set ikke til at se, at han fylder 90 år. Men det gør han.

11. maj bliver den tidligere fisker, formand for fiskeriforeningerne i både Agger og Hanstholm, byråds-, regionsråds- og folketingspolitiker 90 år. CV’et er uden tvivl langt og indholdsrigt, for Svend Heiselberg er en aktiv mand med mange jern i ilden.

Fra fisker til forening
Det hele begyndte med fiskeri. Siden han var 15 år, har Svend Heiselberg fisket. I mange år foregik det fra Agger som krogfisker, hvor han bl.a. fiskede efter hajer, torsk og rødspætter. I Agger var han også formand for den lokale fiskeriforening, men det hele ændrede sig brat i 1967.

Der blev han opfordret til at rykke til den nye havn i Hanstholm for at blive formand for Hanstholm Fiskeriforening. Det betød et farvel til livet som aktiv fisker. Svend Heiselberg gik i land, blev formand og kastede sig ud i arbejdet med at udvikle fiskeriet i Hanstholm.

Dengang var der ingenting på havnen i Hanstholm. Fiskeriet skulle bygges op næsten helt fra bar bund, og formanden blev involveret i Sømandshjem, isværk, velfærdsbygninger, auktionshal og meget mere. God nok havde foreningen ikke mange penge, men med en god bank i ryggen fik de bl.a. et lån til plastickasser og etableret kassevask.

Udviklingen fortsatte gennem årene med ansættelse af konsulenter, etablering af en Fiskeriskole i Hanstholm og udvidelse af havnen med et bassin i 1977.

Politisk tæft
Mens Svend Heiselberg buldrede afsted med foreningsarbejdet, starte han også en samlecentral – og så kastede han sig over politikken. Det meste af sit liv har han været politisk aktiv for partiet Venstre.

Den politiske karriere begyndte i 1968 i kommunalbestyrelsen i Hanstholm, hvor han sad frem til 1981. Fra 1971 til 1978 var han også valgt til Viborg Amtsråd. Og så var der Folketinget, hvor blev valgt i 1979 og sad frem til 2005.

På Christiansborg var han både formand for markedsudvalget og kommunaludvalget. Det var dog som trafikordfører, han især gjorde sig bemærket. Sammen med kollegaer fra Socialdemokratiet og Konservative var Svend Heiselberg en del af den såkaldte, Trafikmafia, der arbejdede for motorvejsforbindelser i Jylland.

Efter Folketinget tog han endelig en tørn i det nye nordjyske regionsråd fra oprettelsen frem til 2018.

Stadig næse for fisk
I alle årene har Svend Heiselberg haft en stærk tilknytning til fiskeriet.

Derfor var det heller ingen overraskelse at se ham til generalforsamling i Hanstholm Fiskeriforening i marts i år. Han er stadig optaget af havnens udvikling og forholdene for fiskerne.

Og så fik han alle til at spidse øre og trække på smilebåndet, da han fra talerstolen konkludere, at meget ikke har ændret sig siden hans generalforsamlinger i 1970’erne. Fiskerne er blevet færre, men problemerne og kritikpunkterne er på mange måder de samme med skæld ud til myndigheder, fiskerikontrol, biologer og politikere. Meget er sket på Svend Heiselbergs 90 år, men nogle ting ændrer sig aldrig.

Stort tillykke med fødselsdagen. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

2 uger siden

Danske fiskere glæder sig over EU-sejr i tobissag

Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation er yderst tilfredse med, at Den Internationale Voldgiftsret i Haag har slået fast, at det er i strid med Brexitaftalen, at Storbritannien har lukket for fiskeriet efter tobis i britisk farvand.

26. marts 2024 lukkede Storbritannien for fiskeriet efter tobis. Det var et hårdt slag imod dansk fiskeri, hvor man hvert år i gennemsnit har landet fisk for knap en kvart milliard kroner, ligesom hele forarbejdningsindustrien har lidt under briternes beslutning.

Lukningen skete til trods for, at danske fiskere, i forbindelse med indgåelsen af skilsmisseaftalen mellem Storbritannien og EU, afgav fiskekvoter for milliarder for at få lov at fiske i britisk farvand. I Danmarks Fiskeriforening har man derfor fra første fløjt påpeget, at lukningen strider imod skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien.

Det var EU-systemet enig i, og rejste sagen som en voldgift ved den Internationale Domstol i Haag. Voldgiften har nu afgjort, at lukningen er i strid med skilsmisseaftalen. Det vækker glæde i Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation:

- Når vi har betalt for at fortsætte adgang til at fiske i britisk farvand, så må danske fiskere selvfølgelig kunne forvente at fortsætte at fiske i britisk farvand. Derfor er jeg meget tilfreds med dagens afgørelse, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Håb om, at fiskeriet kan komme i gang igen
Voldgiften har vurderet, at der er manglende “proportionalitet” i den britiske lukning. De miljømæssige gevinster, hvor briterne har peget på, at bestanden af havfugle måske vil kunne vokse med 7%, står ikke mål med de betydelige negative konsekvenser for fiskeriet og for fiskeindustrien.

- Vi har hele tiden sagt, at det er helt ude af dimensioner at lukke et bæredygtighedscertificeret fiskeri, når videnskaben ikke kan dokumentere nævneværdige positive konsekvenser af lukningen for havmiljøet. Det er tosset. Især når vi faktisk har betalt for fortsat adgang til at fiske tobis, siger Jens Schneider Rasmussen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

I Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation opfordrer man nu politikerne i EU og Storbritannien til at få arbejdshandskerne på, så det bliver muligt at fiske tobis i britisk farvand så snart som muligt

- Jeg håber, den her afgørelse betyder, at vi hurtigst muligt igen kan få lov at fiske tobis i britisk farvand. Jeg opfordrer derfor de ansvarlige politikere i Storbritannien til at rette ind efter dagens afgørelse så snart som muligt. Det synes jeg bestemt vil klæde Storbritannien, siger Svend-Erik Andersen.

Tobissæsonen i 2025 er i gang, og de danske fiskere får forventeligt desværre ikke glæde af afgørelsen i indeværende år.

Storbritannien skal inden for 30 dage meddele EU, hvordan man vil efterleve kendelsen om, at forbuddet mod fiskeri efter tobis i engelsk farvand i Nordsøen ikke var proportionalt. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

Eksperter advarer mod afsporet
fiskeridebat - ikke alle kan fiske med
garn
Omstilling til skånsomme og passive fangstmetoder som garn,
tejn og kroge er ikke et realistisk alternativ for store dele af
dansk fiskeri, mener førende fiskerieksperter. De advarer mod
at tro, at skånsomme fangstmetoder løser fiskernes
udfordringer med en CO2-afgift.
Omstilling til skånsomme og passive fangstmetoder er for store dele af dansk fiskeri
ikke et reelt svar på en CO2-afgift, lyder det fra flere fiskerieksperter. Garn, tejn og
kroge er ikke et alternativ for de fartøjer, som fisker i for eksempel Nordsøen.
Foto:
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dorte Ipsen Boddum Redaktør
Lyt til artiklen
Debatten om CO2 og dansk fiskeri er kørt af sporet,
lyder advarslen fra en af Fiskerikommissionens mest
erfarne eksperter, professor emeritus Peder Andersen.
Når venstrefløjen og miljøorganisationer går imod
regeringens plan om at udskyde CO2-afgift på fiskeriet
frem til 2030 og siger, at fiskerne kan nedbringe deres
CO2-udledning og dermed afgiften ved at omstille til
skånsomme og passive fangstmetoder, er det ifølge
Peder Andersen ikke et kryds, som man kan lave.
”Det giver ingen mening for store dele af dansk fiskeri.
Det er helt urealistisk, hvis man tror, at man kan lave
en større omlægning væk fra trawl, hvis man samtidig
vil bevare et dansk fiskeri af nogenlunde samme
størrelse som i dag,” siger Peder Andersen.
Andre eksperter bakker op
Peder Andersen får opbakning fra to af sine kolleger
blandt førende danske fiskerieksperter.
Såvel professor Max Nielsen på Institut for Fødevare
og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet som
Troels Jacob Hegland, lektor på Aalborg Universitet og
f
hv. medlem af Fiskerikommissionen, er enige i, at
omstilling til skånsomme metoder som garn, tejner og
kroge for mange fiskere ikke opleves som et relevant
svar på en CO2-afgift.
”Det er i mange tilfælde ikke ligetil at lave den
omstilling. Selv hvis man smider en masse penge efter
det, vil det for store dele af dansk fiskeri ikke opleves
som attraktivt at omstille," siger Troels Jacob Hegland.
“ På den korte bane er der ingen alternative
brændsler og ingen reelle alternativer for langt de
fleste danske fiskere. Det eneste alternativ at
binde bådene til kajen,
Peder Andersen
Professor, emeritus
Samtidig er der også andre udfordringer for fiskeri i de
indre danske farvand med de skånsomme redskaber,
påpeger han.
"Jeg vil forvente, at nogle lægger om til garn, tejner
eller måske udvikler et fiskeri med kroge på langliner,
men jeg tør ikke sige, hvor stort potentialet er. Det
kræver måske også, at der lægges forvaltningsmæssigt
bredere til rette for omstilling. Som eksempel, så peger
f
iskere i indre farvande jo på udfordringer med sæl og
skarv i forhold til de skånsomme redskaber,” siger
Troels Jacob Hegland
Regeringens begrundelse for at udskyde CO2-afgiften
er, at der med aflysning af en række ambitiøse
projekter med udvikling af grønne brændsler i dag ikke
er et alternativ til rådighed til den marinediesel, som
f
iskerne sejler på.
Ingen løsning for flertallet
Fangstmetoder som garn, tejner og krog er ifølge Peder
Andersen kun relevant for omkring 10 procent af de
danske fiskere, hvis man måler på, hvor stor en del af
den samlede landingsmængde, der bliver fanget med
skånsomme fangstmetoder.
Det skyldes, at de fangstmetoder ikke er lige så
økonomisk rentable at anvende som trawl, og at det
ikke giver mening for en fisker for eksempel i Nordsøen
at sætte garn.
”For det første foregår det meste fiskeri ikke som
kystnært fiskeri, og for det andet er økonomien i
garnfiskeriet samlet set dårlig. Så der er ikke
økonomisk grundlag for en større udvidelse af det,”
siger Peder Andersen.
Han medgiver, at anvendelse af såkaldte flydeskovle,
kan reducere forbruget af marinediesel ved trawlfiskeri
og dermed CO2-udledningen, men kun i mindre omfang.
”På den korte bane er der ingen alternative brændsler
og ingen reelle alternativer for langt de fleste danske
f
iskere. Det eneste alternativ at binde bådene til kajen,”
siger Peder Andersen.
Fiskerne: Politikerne bør lytte
Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik
Andersen, opfordrer politikerne til at lytte til
eksperterne.
”Vi er helt enige i, at det ikke er vejen frem for dansk
f
iskeri at omlægge alt fra trawl til skånsomme
redskaber, og vi håber virkelig, at Folketingets partier
lytter med her. For det er en falsk melodi, som især
venstrefløjen spiller med på, mens de grønne
organisationer dirigerer. De gentager bevidstløst, at
økonomien i garnfiskeriet skulle være meget bedre. Det
er desværre forkert,” siger Svend-Erik Andersen.
Til gengæld vil han meget gerne diskutere udvikling af
trawlfiskeri, så aftrykket på både klima og miljø bliver
mindre.
”Det mener vi, er langt mere interessant. For sådan kan
vi både sikre den grønne omstilling af fiskeriet, et
rentabelt fiskeri og en bæredygtig udnyttelse af havets
ressourcer under kontrollerede forhold,” siger Svend
Erik Andersen.
R: Der er omstillingsmuligheder
Fiskeriordfører Katrine Robsøe (R) afviser kritikken. De
Radikale vil have CO2-afgiften på fiskeriet indført
allerede nu, som det blev aftalt med industriens
skattereform fra 2022.
”Fiskeriet har mange gode muligheder for at omstille
sig allerede i dag. Det er klart, at der også skal ske en
omstilling, så de har bedre mulighed for at bruge
landstrøm, når de er i havn, og i forhold til grønne
brændsler. Men det kan slet ikke være et svar til
f
iskerne, at de bare skal fortsætte som nu,” siger hun.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger i et skriftligt
svar til Altinget, at han anerkender, at der er et
potentiale for at reducere CO2-udledning, hvis man for
eksempel bruger redskaber med mindre vandmodstand,
men der mangler fortsat løsninger.
”Som det er i dag, er store dele af fiskeriet dog
udfordret i forhold til omkostningseffektive,
teknologiske omstillingsmuligheder, og derfor foreslår
regeringen at give fiskerne en midlertidig kompensation
for CO2-afgiften, indtil teknologierne er mere udviklede,
og den grønne omstilling kan realiseres,” siger han.
Se alle personer
Teamleder og
medarbejdere til
minkområdet i…
Hovedstaden
Dorte Ipsen Boddum
Redaktør dorte.boddum@altinget.dk
NYESTE JOB
Er du en haj til
informationsgrafik?
21. april
Hovedstaden
15. april
NYHEDSOVERBLIK
Eksperter advarer mod afsporet fiskeridebat - ikke alle kan
fiske med garn
Omstilling til skånsomme og passive fangstmetoder som garn, tejn og kroge er ikke et realistisk alternativ
for store dele af dansk fiskeri, mener førende fiskerieksperter. De advarer mod at tro, at skånsomme
fangstmetoder løser fiskernes udfordringer med en CO2-afgift.
Dorte Ipsen Boddu ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

Uddrag fra beretning til Generalforsamling den 28 marts Kystfiskeriets udfordringer og behov for handling
Hanstholm Havn er den havn i Danmark, hvor der landes flest kystfiskerfisk, og vi oplever et stigende antal kystfiskere. Derfor er det afgørende, at kystfiskerordningen fastholder de nuværende kriterier – herunder størrelsesbegrænsningen på 17 meter for deltagelse.
Behov for tilpasning i takt med udviklingen
Nye krav til grøn omstilling kan nødvendiggøre øget tonnage, ligesom søpakning, bedre arbejdsmiljø og andre forbedringer kræver mere plads og kapacitet ombord. Samtidig må vi forholde os til, at kystfiskerne i stigende grad må bevæge sig længere til havs for at finde fisk. Under disse omstændigheder giver den begrænsning ikke mening i forhold til sikkerhed, som FSK har lagt op til med begrænsninger på tonnage.
Truslen fra skarv og sæler
Bestanden af skarv og sæler er vokset voldsomt langs vores kyst, og det er ikke længere kun et problem i Østersøen. Hvis der ikke bliver taget hånd om skarven og sælen, risikerer vi, at kystfiskeriet forsvinder. Det er derfor afgørende, at der politisk tages stilling til denne udfordring.
Modstridende politiske signaler
Selvom det politiske liv ofte udtrykker ønske om at støtte kystfiskeriet, oplever vi det modsatte i praksis. Der er sket lukninger af fiskerier som stenbider og ål, og i år er der blevet indført lukkeperioder for tunge som lignende de restriktioner man startet med i Østersøen. Disse begrænsninger gør det sværere for kystfiskerne at opretholde en bæredygtig og økonomisk levedygtig drift.
V i opfordrer derfor til en grundig politisk drøftelse af de nuværende regler og deres konsekvenser for kystfiskeriets fremtid.
En af de seneste udfordringer for kystfiskerne og for fiskeriet generelt er de nye regler fra Skattestyrelsen vedrørende brændstofpåfyldning. Hidtil har mange fiskere for at minimere deres udgifter selv tanket deres brændstof ved selvbetjening, men nu har Skattestyrelsen meldt ud, at dette ikke længere er tilladt, hvis man ønsker at bevare afgiftsfritagelsen.
For at overholde reglerne skal der nu tilkaldes en person, som fysisk sætter kortet i tanken, hvilket både er besværligt, tidskrævende og dyret. Vi lever i 2025, hvor der bør findes mere effektive løsninger, for eksempel via kameraovervågning eller andre tekniske tiltag, der kan dokumentere, hvem der tanker, uden at det kræver manuel betjening.
Det er endnu et eksempel på, hvordan regler og bureaukrati skaber unødige hindringer for erhvervet. Som DFPO har vi tage initiativ til at drøfte sagen med skatte myndighederne og arbejde for en mere moderne og praktisk løsning, der tilgodeser både fiskerne og myndighedernes krav. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

artikel fra kun thy Af: Jens Fogh Andersen

Trods alle udfordringer: Der er også gode historier fra fiskeriet
Hvordan ser det ud med mulighederne for at rekruttere unge til et fiskerierhverv, som lige nu ser ind i en fremtid, hvor udfordringerne tilsyneladende står i kø. Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, giver sit bud
- Når vi har lagt eftervirkningerne af Brexit bag os, er ovre problemstillingerne omkring CO2-afgift og CO2-reduktioner, og igen oplever ro omkring fiskeriet, så er der fortsat grundlag for at udvikle erhvervet og for at skabe sig en fremtid som fisker, siger Jan Hansen.

HANSTHOLM: Dansk Fiskeri lukker ned, hvis erhvervet skal betale CO2-afgift.
Sådan lød det omkring årsskiftet, indtil fiskeriminister Jacob Jensen (V) i slutningen af januar oplyste, at regeringen neutraliserer CO2-afgiften i dansk fiskeri indtil 2030.
”Det har længe stået klart for os, at store dele af dansk fiskeri ville lukke, hvis CO2-afgiften blev indført som planlagt. Vi har kæmpet for at få afgiften udskudt. Nu lykkes det så i sidste øjeblik. Det kan man sige meget om, men i dag kan jeg kun glæde mig over vores ministers og andre ansvarlige politikers indsats for dansk fiskeri i denne sag”. Det sagde Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, da han i en pressemeddelelse kommenterede på regeringens beslutning.
Men hvad så på den anden side af 2030. Er der udsigt til, at erhvervet får de tekniske løsninger, der kan nedbringe CO2-udledningerne, og hvordan kan den usikkerhedsfaktor blandt flere andre påvirke lysten til at etablere sig i erhvervet.
Anderledes fremtid
– Vi må tro på fremtiden og være optimister. Også når vi ser på mulighederne for at fiske CO2-neutralt, selv om det lige nu er svært at se, hvordan den omstilling kan gennemføres uden CO2-neutrale brændstoffer og nye motorer, der kan bruge dem, siger Jan N. Hansen og tilføjer, at fremtiden for de unge, der vil etablere sig i erhvervet, ser meget anderledes ud, end da han selv gjorde det i slutningen af 1970´erne.
– For 45 år siden var der også problemer. De var forskellige fra det, vi ser i dag, hvor vi til gengæld har nogle bedre forhold for dem, der vil etablere sig i erhvervet. Fartøjerne er blevet bedre. Det samme er arbejdsforholdene, arbejdsdagene er tilrettelagt på en måde, som gør det nemmere at deltage i familiens aktiviteter og det er blevet lettere at gennemføre generationsskifter i erhvervet. Men jo, der er både fordele og omkostninger ved livet som fisker.
Udviklingen har vist, at fiskerierhvervet har nogle udfordringer ud over at drive fiskeriet.
I regeringsudspillet ”En ny kurs for dansk fiskeri” fra februar i år beskrives 34 tiltag, der skal sikre rammerne for dansk fiskeri, men også sætter tal på udviklingen for et erhverv, som i 2000 havde cirka 4.400 aktive erhvervsfiskere. I 2020 var der 2.500. Tallene fortæller også om tilbagegang i antallet af kommercielle fartøjer. I 1995 var det opgjort til 1.834, i 2022 var det 436.
Synlige udfordringer
– Udfordringerne er blevet meget synlige, og det må vi forholde os til, siger Jan Hansen. Og en af dem er erhvervets grønne omstilling.
– Politikerne vil gerne gennemføre grønne tiltag til gavn for alle, men vi må erkende, at meget er kuldsejlet, siger Jan Hansen.
– Virkeligheden er, at der ikke var adgang til grønne brændstoffer og til motorer, der kan bruge dem. Uden teknikken, der er forudsætningen for at gennemføre grøn omstilling, må vi se andre løsninger, siger Jan Hansen.
En af dem er en hybrid-løsning, som kombinerer strøm og metanol som brændstof. Den teknik undersøges i øjeblikket som del af et EU-projekt, hvor Hanstholm Fiskeriforening deltager.
– Vi ved ikke, om vi har brugbare, tekniske løsninger i løbet af de næste fem år. Fiskeriet skal stadig reducere udledningen af CO2, men hvordan, siger Jan Hansen som peger på en mulighed. Fiskerflåden kan tilpasses så der bliver færre fartøjer, som sejler på fossile brændstoffer – og dermed bidrager til CO2-udledningen.
– Fiskeriet ser ind i en ny fremtid. Jeg tror på, at når alle eftervirkningerne af Brexit lagt bag os, når vi er ovre problemstillingerne omkring CO2-afgift og CO2-reduktioner, og igen oplever ro omkring fiskeriet, så er der fortsat grundlag for at udvikle erhvervet og for at skabe sig en fremtid som fisker, siger Jan Hansen.
Lettere at blive fisker
Han peger på, at Danmarks Fiskeriforening har spillet ud med en række initiativer til at fremtidssikre erhvervet, herunder også til de fremtidige muligheder for at få unge ind i erhvervet.
”Vi foreslår en ordning, hvor unge mennesker, som i Sverige, får lov til at omsætte en begrænset mængde fisk. Det giver mulighed for at få en introduktion til erhvervet”, lyder et af foreningens bud, som også rummer en anbefaling af, at det skal gøres lettere at etablere sig som erhvervsfisker og at det skal være nemmere at gennemføre generationsskifter i erhvervet.
– Desuden siger et af de 34 tiltag i regeringens udspil ”Ny kurs for dansk fiskeri”, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, for at afdække udfordringerne med rekruttering til fiskeriet, siger Jan Hansen.
Hanstholm Fiskeriforening gennem en årrække forsøgt at løse udfordringen med rekruttering med sin egen ”lærlingeordning”.
– Ordningen gør det muligt for os at betale cirka 30 procent af elevlønnen til de fartøjer, der har en lærling ombord, siger Jan Hansen.
Moderne virksomhed
Men om fem år er CO2-afgiften ikke længere neutraliseret. Og hvad så.
– Først og fremmest handler det om at se, hvordan fartøjerne i fiskeriet får den stærkest mulige økonomi. Det vil være relevant at se på andre former for ejerforhold, se på kvoter og ændrede koncentrationsregler, men helt centralt er, det kræver en stærk økonomi, hvis et fartøj skal overleve. Derfor må vi også se på, hvordan vi selv uddanner og videreuddanner os til at drive den virksomhed, som et moderne fiskefartøj er, siger Jan Hansen, som i en årrække har haft uddannelse som et fokusområde.
– Erhvervets fremtid kræver tilgang af nye fiskere, men det kræver også, at vi er uddannede både til at drive fiskeriet, men også drive fartøjerne som virksomheder med alt hvad det indebærer. Vi skal uddanne os til at blive bedre og måske også tænke i at lave en gymnasial overbygning på fiskeriuddannelsen.
– Vi må tro på fremtiden og være optimister, siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening. Fra ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

Har I styr på sikkerheden – inden I skal i gang med tobisfiskeriet 2025?

Kender alle ombord til sikkerhedsudstyrets placering og brug – og er der afholdt øvelser i brugen af udstyret. Er uheldet ude, er det særdeles vigtigt, at I har styr på, hvordan I håndterer en redningsindsats uden selv at komme til skade. I skal f.eks. også have styr på, hvordan en person kan bjærges op af lastrummet eller lasttanken.

Læs her om de specielle risici, der kan være forbundet med industrifiskeri og hvilke forholdsregler, der er vigtige for at undgå alvorlige ulykker » ... Se mereSe mindre