Hanstholm Fiskeriforening

2 uger siden

Brev som er sendt i dag

Åbent brev til Morten Bødskov, Jacob Jensen, Magnus Heunicke, Lars Aagaard og Folketingets
Erhvervsudvalg.
Red det skånsomme kystfiskeri fra Hanstholm, Thorsminde og Thyborøn
I 2023 indgik Regeringen en aftale med alle Folketingets partier om Danmarks Havplan. Set med
fiskeriets øjne var det et flot stykke politisk arbejde, og vi satte pris på det store fokus på
sameksistens, på løfterne om inddragelse i udpegningen af strengt beskyttede områder og på den
klare tilkendegivelse af, at beskyttede område skal udlægges med respekt for de bedste
fiskeriområder.
For nyligt fremlagde regeringen et forslag til strengt beskyttede områder, som desværre ikke lever
op til det, vi som erhverv blev stillet i udsigt, da aftalen om havplanen blev indgået. Flere af
områderne ligger netop i vigtige fiskeriområder, og i fiskerierhvervet har vi ikke haft mulighed til at
forholde os til områderne før, vi kunne læse om dem i medierne. Det mener vi ikke flugter med
løfterne om dialog og inddragelse.
Helt konkret er vi forundrede over det strengt beskyttede område, der er placeret på Det Gule Rev.
Det er et af de vigtigste fiskeriområder for de kystfiskere, der fisker med garn, kroge og andre
skånsomme fiskeredskaber. Når I lukker de kystnære fiskepladser, så skal kystfiskerne sejle endnu
længere for, at de kan fiske. Det betyder, at de ikke kan overholde de krav, der er, for at man kan
blive kategoriseret som kystfisker. Vi har medlemmer, der har lagt deres fiskeri om til garn og
kroge. Præcis som I fra Christiansborg har opfordret til. Nu trækker I så benene væk under de
fiskere ved at lukke et af de bedste fiskeriområder.
Vi vil gerne advare imod, at I går videre med det lukkeområde. For konsekvenserne bliver store for
det skånsomme fiskeri og kystfiskeri, der foregår langs Vestkysten fra eksempelvis Thyborøn,
Thorsminde og Hanstholm.
Vi vil gerne understrege, at vi gerne vil være med til at finde de strengt beskyttede områder. I
fiskerierhvervet har vi i fællesskab med Danmarks Naturfredningsforening peget på, hvordan man
kan udlægge 10 % strengt beskyttet hav. Det er et vidnesbyrd om, at fiskerierhvervet gerne vil
bidrage til at sikre havmiljøet. Og det er et vidnesbyrd om, at vi vil dialog og samarbejde i
fiskerierhvervet.
Vores opfordring er derfor klar. Genbesøg det forslag, og se om ikke, der er nogle alternative
områder, man kan beskytte i stedet. Indled en reel dialog med fiskerierhvervet for at se, hvordan
regeringens forslag skal tilpasses, så det ikke får uoverskuelige konsekvenser for kystfiskeriet. Og
hvis ikke I er interesserede i at genoptage den dialog, opfordrer vi til, at I vender tilbage til det
forslag, I blev enige om, da I indgik aftalen om havplanen. Det er langt fra et perfekt forslag. Men
det er betydeligt bedre end det forslag, der ligger på bordet nu.
I fiskerierhvervet er vi klar til dialog. Vi giver gerne en kop kaffe på havnen. Og vi besøger jer gerne
i København, hvis I kan afsætte tid til et møde med os. Vi vil løse det her problem i fællesskab. Det
håber vi, I også er indstillede på.
Med venlig hilsen
Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening
Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

3 uger siden

T
Hanstholm-fiskere i problemer: Risiko for at miste vigtig fiskeplads

Det Gule Rev har altid været en vigtig fiskeplads ikke mindst for mindre fartøjer, der fisker med kroge og garn - nu er der risiko for, at der fremover ikke kan fiskes på en del af revet. Sker det, får det lokale konsekvenser, siger Hanstholm-fiskernes formand

Det vil være et problem for flere mindre Hanstholm-fartøjer, hvis en del af Det Gule Rev får status af strengt beskyttet område, for det vil afskære dem fra en vigtig fiskeplads. Selv om Det gule Rev set fra et landfast perspektiv ligger et godt stykke ude i Nordsøen 15-20 sømil nordvest for Hanstholm, er det set med fisker øjne ikke længere væk, end at området i årevis har været en attraktiv fiskeplads både for større, men ikke mindst for mindre fartøjer på under 12 meter. De fisker med kroge og garn på den centrale del af revet, som i et nyt forslag fra regeringen skal have status af “strengt beskyttet område”.

– Sker det, vil der være flere mindre fartøjer, også fra Hanstholm Havn, som ikke længere kan fiske på en fiskeplads, som ligger godt i forhold til mulighederne for at drive kystnært fiskeri med garn og kroge. Det er et fiskeri, som man ønsker at fremme, og det er en form for fiskeri, som ikke påvirker havbunden, siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening.

Jan Hansen forklarer, at Det Gule Rev ligger i en afstand fra Hanstholm hvor sejltiden gør det muligt for de mindre fartøjer at nå ud og hjem samme dag.

– Hvis de sejler fra Hanstholm fra morgenen, kan de nå op til Det Gule Rev, sætte deres redskaber og hale dem ind igen – og nå tilbage til Hanstholm om aftenen. Det giver dem mulighed for at lande dagfrisk fisk til auktionen, som giver de bedste priser.

Havplanen lægger der op til, at fiskeriet skal høres, hvis der sker ændringer i beskyttelsen af havområder. Det er ikke sket her, siger Jan N. Hansen.


I modsætning til de større fartøjer, som har mulighed for at ligge på fiskepladserne i to til tre døgn, har de små både ikke dem mulighed, så de er afhængige af kystnære fiskepladser, hvor der kan drives dagfiskeri.

– Af samme grund kan de ikke bare finde andre fiskepladser. Fiskeriet foregår, hvor der er fisk at fange og et af de steder, er netop Det Gule Rev, siger Jan Hansen.

Det Gule Rev er cirka 150 kilometer langt og har en bredde på op til 20 kilometer. På en del af revet er det muligt at fiske med trawl, men den del af det, som kan blive “strengt beskyttet område” er uegnet til trawlfiskeri.

– Bunden er så stenet, at de kun er de helt store bomtrawlere, som har prøvet at fiske i området. Det har betydet, at garn- og krogfiskerne stort set har haft området for sig selv og dermed har undgået risikoen for, at deres redskaber er sejlet ned af trawlere, siger Jan Hansen.

Det Gule Rev er et af i alt 15 områder, som er bragt i spil som “strengt beskyttede”. Tiltaget skal sikre, at de nuværende seks procent strengt beskyttet havnatur forøges med yderligere to procent til otte. Målsætningen er at nå op på 10 procent strengt beskyttet havnatur som er en del af aftalen fra juni 2024 mellem SVM-regeringen og folketingets partier om Danmark Havplan.

– I Havplanen lægges der op til, at fiskeriet skal høres, hvis der sker ændringer i beskyttelsen af havområder. Det er ikke sket her, men for mig at se er det helt i strid med ordlyden i Havplanen, og derfor ser vi ind i en situation, hvor vi risikerer at vigtige kystnære fiskeområder lukker, uden fiskeriet er blevet hørt om konsekvenserne for erhvervet, siger Jan Hansen.

Det sker blandt andet med henvisning til, at der i Havplanens pkt. 10 fremgår, at “regeringen vil gå i dialog med relevante interessenter, særligt fiskerierhvervet og grønne organisationer og drøfte bl.a. udpegningen af strengt beskyttede og beskyttede områder”.

– Men fiskeriet har ikke været inddraget i nogen dialog om det her, siger han. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

2 måneder siden

Formanden har ordet:
Formandens julehilsen
Svend Erik Andersen

Endnu et år lakker mod enden, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle Fiskeri Tidendes læsere en god jul og et godt nytår. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at gøre status på endnu et begivenhedsrigt år i dansk fiskeri.

Når kalenderen om lidt siger 2026, skal de danske fiskere ikke betale CO2-afgift længere. Det er et af resultaterne af den fiskeriaftale, et bredt flertal i Folketinget vedtog inden sommerferien. I Danmarks Fiskeriforening har vi arbejdet hårdt for at få udskudt CO2-afgiften, indtil der findes reelle og omkostningseffektive omstillingsmuligheder. Derfor er det en stor sejr, at vi først skal betale CO2-afgift i 2029.

Når det er sagt, var fiskeriaftalen ikke kun gode nyheder. Det kystnære fiskeri vil blive ramt hårdt af den politiske aftale om at indføre forbud mod budslæbende redskaber i Bælthavet og Kattegat, endnu strammere regulering af ålefiskeriet, en ny lukket kystfiskerordning, og fiskeriet efter muslinger hænger fortsat i en tynd tråd.

Jeg vil gerne sige det klart, at det er den helt forkerte vej at gå. Og vi kommer til at kæmpe for at få rettet op på de beslutninger i de kommende år, så det kystnære fiskeri får acceptable vilkår. Det bliver en svær kamp. Men vi kommer til at gøre forsøget, ligesom vi i det hele taget kommer til at arbejde for, at implementeringen af fiskeriaftalen tager mest muligt hensyn til dansk fiskeri. Det kommer vi ikke mindst til i regi af det såkaldte Fiskeripartnerskab, som Danmarks Fiskeriforening sammen med Nordsøen Forskerpark og Tænketanken Hav står i spidsen for. Det arbejde har jeg store forventninger til.

Fiskerimulighederne 2026

Hvis man ser ud over fiskeriaftalen, tror jeg, de fleste er enige om, at både fiskeriet og priserne har været fornuftige i 2025. Desværre kigger vi ind i et mængdemæssigt mere magert år til næste år. Der er betydelige reduktioner for vigtige pelagiske arter og også for de nogle af de demersale arter. (Se kvoteoversigten)

Dramaet omkring torsken i Nordsøen og Skagerrak, hvor kvoten næsten halveres, er et vidnesbyrd om, at næste år bliver mere udfordrende. Forhandlingerne mellem EU, UK og Norge på baggrund af en kritisabel rådgivning fra ICES førte til en reduktion af kvoterne for torsk. Vi må krydse fingre for, at det ser bedre ud til næste år. I hvert fald burde den reducerede torskekvote – ifølge ICES’ rådgivning – sikre, at bestanden vokser markant, hvilket forhåbentligt betyder, at kvoten snart kan hæves igen.

Der har ikke været så meget drama i Østersøen. Her er det lykkes at sikre samme bifangstkvoter for torsk som sidste år. Selvom EU-Kommissionen ønskede en meget stor reduktion. Vi kommer ikke til at fange kvoten på torsk, men den er forhåbentlig stor nok til, at man som fisker er dækket ind, hvis man skulle være uheldig at fange torsk som bifangst i Østersøen. Men når det er sagt, så skal der ikke være tvivl om, at fiskeriet i Østersøen fortsat er under et enormt pres – og det hjælper Fiskeriaftalen ikke på.

Valgår i sigte

I det kommende år kommer vi i Danmarks Fiskeriforening til at følge implementeringen af fiskeriaftalen tæt. Det haster med at få ophugningsordningerne på plads. Det kommer vi til at arbejde hårdt for at få på plads hurtigst muligt.

Derudover er der mange punkter, hvor vi skal sikre, at indsatsen faktisk kommer dansk fiskeri til gode, fx ved udmøntningen af de 90 millioner kroner, som der i starten af 2026 afsættes til omstilling og energieffektivisering af fiskeriet.

Endelig er der nok næppe tvivl om, at det bliver det forestående Folketingsvalg, der kommer til at løbe med overskrifterne næste år. Og det bliver meget spændende at se, hvem der har ansvaret for fiskeriområdet, når kalenderen siger 2027. For første gang i mange år har vi haft den samme fiskeriminister i en hel valgperiode. Det kan vi godt være tilfredse med, og det bliver spændende at se hvilke partier, der sidder i ministerkontorene efter valget.

Med de ord vil jeg igen ønske jer alle en rigtig god jul og et godt nytår. ... Se mereSe mindre