Hanstholm Fiskeriforening

18 timer siden

ERHVERV: Sagen om fremtiden for muslingeerhvervet bliver nu også en juridisk tvist.

Fredag har Vilsund Blue taget det usædvanlige skridt via advokat at rette henvendelse til miljøminister Maria Reumert Gjeding (SF).

I et seks sider langt brev tilsat bilag, som virksomheden har sendt en kopi af til KunMors, stiller advokat Emil Vrist fra KirkLarsen & Ascanius krav om, at den aktuelle håndhævelse af kravet om fuldstændig sortering og vejning af fangst straks bliver sat i bero “i det omfang, det er nødvendigt for at undgå at Vilsund Blues lovlige virksomhed reelt lukkes”, lyder blandt andet.

Advokaten kræver blandt andet også, at Miljøstyrelsen og Miljøministeriets departement straks iværksætter en midlertidig prøvetagningsløsning – og samtidig bliver der varslet yderligere juridiske tiltag.

Vilsund Blue vil, påpeger advokaten, holde staten ansvarlig for samtlige tab, som “den manglende og forsinkede myndigheds-håndtering allerede har medført og fortsat medfører,” lige som advokaten fremhæver, at Vilsund Blue gør gældende, at den aktuelle håndhævelse har ekspropriativ karakter.

“Sagen er akut. Vilsund Blues produktion er standset, medarbejdere er sendt hjem, og virksomhedens tab vokser for hver dag. En virksomhed, der kan modtage op til 500 tons muslinger om dagen, kan ikke efterleve et regelsæt, hvor hele landingen skal håndsorteres i sine enkelte bestanddele, før den kan håndteres i den normale produktion,” skriver advokaten.

Brevet, der også er sendt i kopi til Miljøstyrelsen og Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, indeholder også en svarfrist, der lyder senest onsdag den 7. august klokken 12. Og hvis anmodningerne ikke imødekommes, forbeholder Vilsund Blue sig alle rettigheder, “herunder retten til at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand og domstolene, anmode om foreløbig retsbeskyttelse og rejse krav om fuld erstatning og/eller ekspropriationserstatning.”

KunThy følger op på denne artikel med en kommentar fra Vilsund Blue-stifter og indehaver Poul Kærgaard. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

4 dage siden

Opsang til ministeren: Bureaukrati og krav om sortering truer med at lukke muslingeindustrien ved Limfjorden

Partsindlæg af DSA direktør Poul Melgaard Jensen
Danish Seafood Association (DSA) råber nu ministeren op i et skarpt brev efter lammende krav til indvejning af muslingefangster. DSA-direktør Poul Melgaard Jensen kalder forvaltningens håndtering af EU-reglerne for utilstrækkelig og advarer om, at kravene i praksis vil kaste den landbaserede muslingeindustri ud i en uoverkommelig krise.
FiskerForum bringer herunder brevet fra direktør Poul Melgaard Jensen (Danish Seafood Association) til ministeren i sin helhed som et partsindlæg i debatten om muslingefiskeriet og den aktuelle situation:
Maria Reumert Gjerding - SF - facebook
Kære Maria Reumert Gjerding
Vi tillader os hermed at rette henvendelse til dig om situationen i den landbaserede muslingeindustri ved Limfjorden. Erhvervet er hårdt ramt på forsyningerne som følge af de udpegede Natura 2000 områder og rammes yderligere, når forbudszonerne mod bundslæbende redskaber bliver en realitet. Vi anerkender naturligvis målene om at sikre et sundt havmiljø og sunde bestande af fisk og skaldyr, og herunder vigtigheden i at sikre viden om alle fangster, der bringes i land.
Men ethvert tiltag må stå i et rimeligt forhold til formålet, og for kravet om fuld fysisk sortering og vejning af hele lasten af muslinger, vil udfordringerne og ekstraomkostningerne være uoverkommelige. Vi kan af sagen se, at Europa-Kommissionen først vil gennemgå forslaget fra Danmark til en ny prøvetagningsplan i begyndelsen af 2027 , når nye EU-regler er vedtaget, og indtil da vil Fiskeristyrelsen sanktionere, hvis ikke alle landinger efterlever kravet, der efter ophør af en såkaldt vejledningsperiode har været gældende inklusive mulige strafferetlige følger fra 19. april 2026.
Vi kan se af beslutningsforløbet, at den danske forvaltning ikke har levet op til, hvad vi med rimelighed vil kunne forvente af en sikker håndtering af regelsættet, og der har i tillæg hertil manglet en klar løbende orientering, dialog og vejledning af erhvervet. EU-reglerne har fra 2013 stillet krav om en godkendt prøvetagningsplan, der skal muliggøre prøver, der er repræsentative for hele lasten. Den årrække har ikke været udnyttet effektivt til at lande en prøveplan, og EU-kommissionen har ikke villet godkende den senere danske plan, men i stedet opfordret til at få tilsendt en ny plan, som så kan vurderes efter de nye EU-regler.
Vi opfordrer til, at vi afventer prøvetagningsplanen fra EU-kommissionen, når denne er godkendt efter det nye regelsæt, og i den mellemliggende periode indsamler erfaring med afsæt i de vejnings- og indberetningsmodeller, som erhvervet selv har foreslået og fremsendt: Landingerne indvejes som bruttomængde og hovedarterne vejes og indberettes som netto-udbytte, og der udtages repræsentativ sorteringsprøve til indberetning af enkeltelementerne i restfraktionen. Erfaringerne herfra kan så indgå i dialogen med EU om de nye regler.
Vi skal kraftigt opfordre til, at muslingeerhvervet og dets repræsentanter på den ene side – og Fiskeristyrelsen og Miljøministeriet på den anden side – sætter sig sammen for at opnå enighed om en køreplan alle kan (over)leve med. Det kan aldrig være hensigten med nye tiltag at lukke et helt erhverv, når der samtidig – som i herværende sag – findes andre mindre indgribende måder at registrere fangsterne på.
Venlig hilsen
Poul Melgaard Jensen
Partsindlæg af DSA direktør Poul Melgaard Jensen ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 uge siden

Muslingeerhvervet på vippen: Pålagt krav, som er umuligt at leve op til

Muslingeerhvervet og fiskeriet undrer sig over et krav om, at alle landinger af muslinger skal sorteres for at registrere og veje mængden af bifangst i landingerne - det er i praksis umuligt at leve op til, lyder det.

muslinger-Firefly-Upscaler-2x-skala-aspect-ratio-1232-802
Der er også bifangster af snegle, krabber, søstjerne og andre dyr i en landing muslinger - nu er der krav om, at bifangsterne skal registreres, sorteres og vejes, men det er i praksis umuligt, lyder det fra erhvervet.

Af: Jens Fogh Andersen
23. juli 2026 14:25
THY/MORS: Er muslingefiskeriet i Limfjorden ved at blive lukket?

Spørgsmålet er i de seneste dage blevet meget aktuelt, efter at virksomheden Vilsund Blue fortalte om en umulig opgave, den er blevet pålagt. Muslingelaster på mellem 40 og 80 tons skal håndsorteres for minutiøst at registrere, hvor stor bifangsten af andre arter som søstjerner, snegle, krabber og andre arter er. Når bifangsten er sorteret fra, skal hver enkelt art vejes op, mængden skal indberettes – og så skal bifangsten genudsættes.

– Jeg har svært ved at sige, hvad jeg mener om det og hvilket formål det tjener. Men det er svært at se, at det tjener andre formål end politik og følelser. Det er i hvert fald ikke ikke noget, der for mig at se er indført ud fra faktuel viden, siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening.

I lighed med flere andre, undrede han sig også, da han tidligere i denne uge så billeder af medarbejdere på Vilsund Blue, som manuelt var i gang med at sortere bifangster fra en last muslinger landet som bulk direkte fra muslingekutterens lastrum.

– I industrifiskeriet landes fangsten også som bulk direkte fra skibenes lastrum, men her tror jeg alle kan se, at det vil være en umulig opgave at sortere bifangst fra en landing på måske 100 tons tobis med håndkraft . Derfor er der i det fiskeri en prøvetagningsplan, som gør det muligt at udtage en lille del af den samlede last, sortere den og undersøge bifangsten, siger Jan Hansen.

Sådan en plan kunne også indføres i muslingefiskeriet, mener han.

– Men trods flere års arbejde er den plan ikke lavet og i stedet for at lade tingene foregå som hidtil, indtil der er en plan som er godkendt, sker det stik modsatte. Vi har set konsekvensen. Muslingelasten skal sorteres i hånden fordi EU ikke vil godkende et udkast til en prøveudtagningsplan, siger Jan Hansen.

I modsætning til Jan Hansen er vicedirektør Jan Christensen, Vilsund Blue, ikke i tvivl om konsekvenserne. Virksomheden på Mors med 45 medarbejdere har besluttet at lukke ned. Ud over nogle linemuslinger modtager virksomheden ikke muslinger fra muslingebådene på grund af kravet om sortering. Og ser han tingene i et bredere perspektiv er han ikke fri for at spekulere på, at det er en del af et forsøg på helt at lukke for muslingefiskeriet.

– Her og nu håber vi, at vi kan få ministeren i tale og få forståelse for de problemer, det giver for at helt erhverv, siger han.

Jan Christensen forklarer, at medarbejdere på Vilsund Blue har forsøgt at håndsortere to muslingelandinger.

– Den første i sidste uge – det tog os to dage – og så endnu en i denne uge. Men det er jo håbløst, siger Jan Christensen som med slet skjult ironi kalder kravet om sortering af lasterne for “en lille smule overimplementering”. Ikke mindst set i forhold til, at der er arbejdet med at lave en prøveudtagningsplan for muslingefiskeriet siden 2013.

– Vi har forsøgt enten at få en dispensation eller få en prøveudtagningsplan. Vi har ikke fået nogen af delene – og så er der kun en vej, at sortere det hele op, for sådan er de overordnede regler, siger Jan Christensen.

Han tilføjer, at virksomheden gerne vil sortere landingerne af muslinger for at undersøge bifangsterne. Men efter en prøveudtagningsplan, så det ikke er hele lasten, men kun en mindre del af den, der sorteres ligesom det sker i blandt andet industrifiskeriet.

Som en understregning af det umulige i at efterleve sorteringskravet forklarer Jan Christensen, at det lige nu er lavsæson i muslingefiskeriet. Der fiskes kun muslinger til fersk brug.

– Men til oktober vil 12 både lande i gennemsnit 50 tons muslinger hver tre dage om ugen. Med de mængder vil det være helt klart, hvor håbløst det er at sortere landingerne, siger han.

Foreløbig har sagen givet genlyd flere steder. Søren Gade, V, og Mads Fuglede, DD, har begge tilkendegivet overfor TV MidtVest, at de ser sagen som et forsøg på at lukke muslingeerhvervet. Ministeren på området, miljøminister Maria Reumert Gjerding, SF, konstaterer i et skriftligt svar om sagen, at havmiljø og fiskebestande er presset i Limfjorden.

” Derfor har vi klare regler for, at fiskerne skal sortere og registrere alle de fisk, de fanger, så vi har et fuldt billede af, hvordan fiskeriet belaster havnaturen og bestandene. Det er derfor vigtigt, at vi fører de tilsyn og kontroller, som vi er forpligtede til af EU-reglerne. Vi skal have et fiskeri i Danmark, der fisker på sunde fiskebestande i et genoprettet hav, hvor der forhåbentlig vil være langt flere fisk.”, lyder det fra ministeren.

Men det svar giver Jan Christensen ikke meget for.

– Det er Fiskeristyrelsen, der ikke har gjort sit arbejde. Den har haft 13 år til at få det på plads, siger Jan Christensen med henvisning til den tid, der er gået uden det har resulteret i en prøveudtagningsplan.

I følge TV MidtVest oplyser Miljøstyrelsen, at den siden efteråret 2025 har været i dialog med EU-Kommissionen om mulighederne for at få godkendt en prøvetagningsplan for det danske muslingefiskeri. EU-Kommissionen har i første omgang afvist et udkast til prøvetagningsplanen med henvisning til, at der kommer nye regler i 2027. Derfor kan styrelsen ikke sige, hvornår en eventuel plan er på plads, men indtil den er det, gælder kravet om sortering og vejning af alle arter.

Men det krav er i følge Jan Christensen umuligt at leve op til i praksis. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 uge siden

Læserbrev: Der er mere på spil end blåmuslinger og søstjerner

Kristoffer Storm, medlem af Europaparlamentet for Danmarksdemokraterne, har skrevet dette læserbrev. Læserbrevet er udtryk for skribentens egne synspunkter.

Af: Debat
24. juli 2026 17:55
DEBAT: Der er en særlig stolthed forbundet med virksomhederne omkring Limfjorden. De er ikke opstået på baggrund af offentlige støtteordninger eller ud fra strategipapirer, lavet af en konsulent, der har fundet et ”hul” i markedet. De er bygget op gennem generationer af mennesker, der har stået tidligt op, taget chancer og skabt arbejdspladser dér, hvor mange andre har vendt ryggen til.

Derfor gør det også ondt at se, hvad EU’s skrivebordskaptajner kan have af voldsomme konsekvenser i byer som Vilsund og Glyngøre.

Muslingefiskeriet hos Vilsund Blue er sat på pause, de frygter for deres fremtid, og virksomheder, som gennem årtier har levet af Limfjordens blåmuslinger, står nu uden vished om, hvornår de kan komme videre. Ikke fordi muslingerne er væk. Ikke fordi kunderne er forsvundet. Men fordi et regelsæt er blevet så kompliceret, at en hel branche er blevet sat på pause.

Det er netop dét, der gør sagen så frustrerende.
For dem, der arbejder på havnen eller på fabrikken, er det underordnet, om problemet hedder landingspligt, kontrolforordninger eller prøvetagningsplaner. De spørger ikke, hvilken paragraf der er skyld i problemerne. De spørger, om de stadig har et arbejde om nogle måneder.

Og det spørgsmål burde også optage dem, der laver reglerne.

Alt for ofte oplever jeg i Bruxelles, at succes bliver målt på, hvor mange regler man får vedtaget, og ikke på, om de rent faktisk fungerer ude i virkeligheden. Når konsekvensen af et stykke papir er, at arbejdspladser bringes i fare i byer som Vilsund, Glyngøre og flere steder på Mors, så er der noget, der er gået helt galt.

I Bruxelles er det en sag i en mappe. Herhjemme er det familier, der ikke ved, hvad fremtiden bringer. Det er virksomheder, der har skabt arbejdspladser gennem generationer. Det er lokalsamfund, som endnu en gang oplever, at regningen for EU’s bureaukrati ender hos dem.

Det gør mig oprigtigt vred.

Det er præcis derfor, jeg har taget sagen op med Europa-Kommissionen. Jeg har bedt dem forklare, hvorfor man har skabt en situation, hvor den nuværende ordning ophører, længe før en ny kan fungere. Og jeg vil blive ved med at presse på, indtil vi får en løsning.

For Limfjorden er mere end et farvand. Den er en del af vores historie, vores erhverv og vores identitet. Når arbejdspladser forsvinder fra Vilsund, Glyngøre eller Mors, er det ikke kun de enkelte virksomheder, der betaler prisen. Det er hele lokalsamfund, der bliver fattigere.

Vi må aldrig acceptere, at beslutninger truffet langt fra Danmark langsomt udhuler de arbejdspladser og de lokalsamfund, som generationer før os har bygget op. Dem skylder vi at kæmpe for. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

3 uger siden

Nye regler om mærkning af fiskeredskaber træder i kraft
Fiskerne skal nu leve op til nye krav om mærkning og rapportering, men der er fortsat uklarhed om dele


Fra lørdag den 11. juli risikerer man at få en bøde, hvis man fisker med passive fiskeredskaber som garn og tejner, der ikke er mærket med fartøjets kendingsnummer.

– Vi har ansøgt styrelsen om at få vejledningsperioden forlænget, for vi synes stadig, at der er en række forhold, vi mangler klare svar på, men det har styrelsen afvist, siger Jacob Handrup, der er chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening.

– Der står i forordningen, at mærkerne ikke må kunne fjernes igen, men hvordan skal det tolkes? Her har vi fået oplyst af styrelsen, at man tolker det sådan, at hvis mærket er blevet fjernet, så skal man kunne se, at det har været der, siger han.

– Styrelsen henviser til en guide fra FN’s Food and Agriculture Organization, men vi har ikke fået svar på, om det betyder, at man vil godtage alle de eksempler på mærker, der er i denne guide, siger Jacob Handrup.

Frydendahl har købt en printer
Hos garnproducenten Frydendahl i Ringkøbing har man investeret i en maskine, der kan printe mærker, som efterlader et tydeligt mærke på fiskeredskabet, hvis det skulle gå tabt.

– Det er en printer til omkring 100.000 kroner, så det er en ret stor investering, vi har foretaget, og vi forventer hurtigt at komme op at køre med den, siger Brian Skovgaard, adm. direktør i Frydendahl.

På grund af den store usikkerhed om de nye regler har man været tilbageholdende med at foretage investeringen.

– Først turde vi ikke rigtig gøre noget, men til sidst besluttede vi at tage chancen og bestille printeren. Det ser ud til at være en god beslutning, for jeg tror, vi er blandt de eneste, der er ved at være klar, nu hvor vejledningsperioden ikke bliver forlænget, siger Brian Skovgaard.

50 kilo-reglen bortfalder
Foruden reglerne om mærkning af passive redskaber skal man som fisker også være opmærksom på de nye regler for rapportering, som gælder for fartøjer over 12 meter.

Her udløber vejledningsperioden også, og det betyder, at 50-kilo-reglen bortfalder. Det betyder, at alle fangster fremover skal skrives i logbogen.

– Med de nye regler bliver der en tolerancegrænse på 20 procent for små mængder og 10 procent for større mængder. Det kommer til at give nogle udfordringer, når man fanger meget små mængder af en art. For hvad gør man, hvis man f.eks. har fanget én knurhane på 400 gram, og man kun kan skrive hele kilo i logbogen? Det har vi til gode at få et klart svar på, siger Jacob Handrup.

Danmarks Fiskeriforening er ved at udarbejde en vejledning til fiskerne om de nye regler for både mærkning af redskaber og rapportering for fartøjer over 12 meter. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

3 uger siden

H ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

Mindeord

Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at tidligere fiskeskipper Ernst Christensen er gået bort, 92 år gammel.

Ernsts liv var tæt knyttet til fiskeriet. Han begyndte sin fiskerkarriere i Limfjorden, og fiskeriet førte ham senere til Bornholm. Her mødte han sin hustru Erna, som blev kvinden i hans liv. Sammen flyttede de til Hanstholm, hvor Ernst fortsatte sit virke som fiskeskipper og skabte sig et langt liv med fiskeriet som omdrejningspunkt.

Som skipper på Westbank var Ernst en kendt og respekteret skikkelse i Hanstholm. Han var aktiv fisker helt til, han var 87 år, og fik også bygget en ny Westbank, et bevis på hans store kærlighed til erhvervet.

Ernst var i en årrække medlem af bestyrelsen i Hanstholm Fiskeriforening, hvor han bidrog med sin store erfaring og sit engagement for fiskeriet. Mange vil også huske en af hans ofte gentagne bemærkninger: “I unge mennesker har ingen kampgejst.” Den blev sagt med et glimt i øjet og vidnede om hans store engagement i fiskeriet.

Selv efter han gik i land, slap han aldrig havnen. Når vejret og tiden tillod det, tog han ofte cyklen ned på havnen for at følge livet på kajen og få en snak med fiskerne. Havnen var en del af ham, og interessen for fiskeriet bevarede han hele livet.

Med Ernsts bortgang har vi mistet en af de erfarne fiskere, som gennem et langt liv satte sit præg på Hanstholm og det lokale fiskeri.

Hanstholm Fiskeriforening sender de varmeste tanker og den dybeste medfølelse til Erna og den øvrige familie.

Æret være Ernst Christensens minde. ... Se mereSe mindre