Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Frustration på Hanstholm Havn:
Manglende kvoteaftale og lukket norsk farvand får fiskeriet til at bløde
På Hanstholm Havn oplever fiskeriet lige nu en voldsom aktivitetsnedgang, som har brug for akut handling. Siden årsskiftet har de danske fiskere med tiltagende utålmodighed ventet på en afklaring for kvotegrundlaget i 2021 – og dermed også på den vigtige adgang til norsk farvand. Den afventende fiskeriaftale mellem EU, Norge og Storbritannien skaber stilstand i havnen, og derfor kommer man i Hanstholm nu med en lokal opfordring til at få skub i forhandlingerne, så dansk fiskeri kan overleve en på mange måder kompleks tid.
Dansk fiskeri har fået en turbulent start på 2021. Mens Brexit har ført til, at de danske fiskere har måttet afgive en fjerdedel af sine kvoter i britisk farvand, har norsk farvand siden årsskiftet været stort set lukket land for de danske fiskere – kun undtaget 17 danske fiskefartøjer der blev inkluderet i en midlertidig aftale om norsk zone i Skagerrak, indgået mellem EU og Norge den 6. januar. Virkningen af denne midlertidige aftale gjaldt desuden kun for januar måned, og er således ophørt for længst.
Alt imens foråret venter lige om hjørnet, synes tiden derfor at være gået i stå for dansk fiskeri, hvor en aftale om de samlede kvoter for fælles fiskebestande i Nordsøen mellem Norge, EU og Storbritannien trækker gevaldigt ud og skaber et vakuum i dansk fiskeri. Det har store konsekvenserne for især de nord- og vestjyske havne, hvor fiskeriet spiller en central rolle lokalt og samtidig agerer fødekilde for en stor følgeindustri.
Norsk zone er afgørende for Hanstholm-fiskere
På Hanstholm Havn kigger man med frustration mod nord, hvor mange af de lokale fiskeres vante og vigtige fiskepladser befinder sig i den norske del af Nordsøen. Her henter Hanstholm-fiskerne normalt en stor del af den fangst, der er afgørende for hele den lokale fiskeindustri. Men uden en kvoteaftale mellem Norge, EU og Storbritannien, er norsk farvand lukket land.
Snart to måneder er nu gået, og fiskerne har derfor hårdt brug for at få afklaret, hvordan fiskeriet i den norske del af både Skagerrak og Nordsøen kommer til at se ud efter skilsmissen mellem EU og Storbritannien.
På Hanstholm Fiskeauktion har man i årets første to måneder oplevet, hvad de danske fiskefartøjers udelukkelse fra norsk farvand betyder for tilførslen af fisk til Hanstholm Havn. På et almindeligt år håndterer auktionen i de første to måneder typisk mere end 2.000 tons fisk fra danske fartøjer til en værdi af godt 50 millioner kroner. Efter Brexits ikrafttræden – og de uafklarede fiskeriforhold til følge – har årets første to måneder imidlertid set helt anderledes ud, da landingerne fra danske fartøjer her har været reduceret med omkring 40 procent og prisen med cirka 30 procent, set i forhold til det normale niveau. Det giver et klart billede af, hvor vigtig adgangen til norsk farvand er for de danske fiskere og deres tilførsler til Hanstholm Havn.
Meget presserende at få en fiskeriaftale på plads
Formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, finder situationen ekstrem uholdbar og ser med stor frustration på den status quo, der lige nu hviler som en sort skygge over dansk fiskeri:
- Det er meget presserende at få en aftale på plads. Tålmodigheden iblandt fiskerne er for længst sluppet op – de ved ikke, hvor de skal sejle hen og har stort set opbrugt det midlertidige kvotegrundlag. For hver dag der går, bliver konsekvenserne for dansk fiskeri kun større. Vigtige indtægter går tabt, og jeg frygter, hvor længe der endnu vil gå, før fiskerne har adgang til de traditionelle fiskepladser. Fiskerne har brug for, at EU viser handlekraft og mener i den forbindelse, at al import af fisk fra Norge samt alt fisk fra Norge som kører via Danmark til Europa bør stoppes, indtil aftalen er underskrevet, lyder der fra Jan N. Hansen, der samtidig forklarer, at den mistede adgang til norsk farvand ikke blot kan erstattes af fiskeri i andre zoner:
- Det er andre betingelser, der gør sig gældende, når nogle fiskepladser ikke kan bruges. Det gælder både arter og størrelser – og dermed også priser, og derfor er det hverken acceptabelt for økonomi eller fiskebestand, at fiskeriet nu er begrænset til andre zoner. Fiskerne flokkes i de samme områder, og når de ikke kan fange den efterspurgte fisk, kan de heller ikke få de optimale priser for deres landinger, og det skaber en ond cirkel, hvor hele fiskeindustrien simpelthen ikke kan få de råvarer, som de har brug for. Det betyder, at de mange salgs- og forarbejdningsvirksomheder ikke har adgang til de efterspurgte arter og mængder – det skaber stilstand og gør det svært for virksomhederne at opretholde og planlægge deres produktion.
Thisted-borgmester appellerer til snarlig afklaring
Fiskeriet spiller en stor rolle i Thisted Kommune, hvor Hanstholm Havn er et meget vigtigt erhvervsaktiv, som lokalt skaber omkring 2.300 arbejdspladser. Borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard, ser derfor også med stor frustration på visheden om de danske fiskefartøjer, der fortsat må have deres arbejde stående på standby, fordi det endnu ikke er lykkedes at få en aftale på plads mellem EU, Norge og Storbritannien:
- Fiskeriet er gået i stå i en tid, hvor vi i allerhøjeste grad har brug for fremdrift. Vi står lige nu i en tid, hvor fiskeriet ikke alene er påvirket af følgevirkningerne af Brexit med et uafklaret kvotegrundlag og lukket adgang til norsk zone, men hvor hele følgeindustrien for fiskeriet samtidig er mærket af Covid-19-situationen, hvor nationale restriktioner eksempelvis skaber andre forudsætninger for servicering af skibe på tværs af landegrænser.
Ulla Vestergaard har derfor stor forståelse for den afmagt, som de danske fiskere og hele følgeindustrien føler netop nu, og finder det samtidig nødvendigt at bevare troen på, at der bliver landet en aftale, som kan få fiskeriet tilbage på det vante aktivitetsniveau, så de danske fiskere igen kan hjembringe deres værdifulde fangster fra de vigtige, norske fiskepladser:
- Det er en ganske uholdbar situation, og jeg har stor forståelse for den frustration, som hersker iblandt vores fiskere og på tværs af hele industrien. Vi har i høj grad brug for handling, som kan skabe håb og fremtidsoptimisme – det er nu, alle sejl skal sættes til for at skabe fremdrift i de langstrakte forhandlinger, alt imens vi naturligvis må bevare tilliden til, at der bliver landet en ordentlig aftale.
Fiskeriet er Hanstholm Havns primære forretningsområde
På Hanstholm Havn giver fiskernes afmagtsfølelse ekko, og formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, oplever på nært hold, hvordan den manglende afklaring på kvotegrundlaget for 2021 og de danske fiskeres udelukkelse fra norsk farvand skaber amputerede arbejdsvilkår.
Det har givet en sløj start på året, som skaber stor frustration på Hanstholm Havn, der er en af landets største fiskerihavne og derfor huser en bred vifte af virksomheder, som hver især er led i en vigtig værdikæde for fiskeriet med salg og forarbejdning, eksport, logistik og service. At færre fisk kommer over kaj, har derfor også store konsekvenser på landsiden, hvor hele følgeindustrien lider under den manglende fiskeriaftale:
- Det er en absurd situation som er ganske uholdbar for såvel fiskerne som hele industrien. Fiskerne skal lede efter fisken og kan ikke lande de vante mængder, fordi mange af de vigtige fangstpladser ligger i den norske del af Nordsøen. Det skaber ringe i vandet, hvor industrien ikke kan modtage de optimale mængder og arter, og samtidig mister havnen vigtige landingsafgifter, når færre fisk går over kaj, fortæller Jan N. Hansen.
På Hanstholm Havn er der en stærk tro på, at fiskeriet igen vil lande på benene, og at Hanstholm Havn vil bevare sin stærke position inden for dansk fiskeri, men der er brug for øjeblikkelig handling.
... Se mereSe mindre

Kom nu igang

De betingelser, som EU-Kommissionen har opstillet for at modtage penge fra brexit-pulje, er ret restriktive. "Det er svært at komme til at bruge pengene, som vi gerne vil. Der er ikke meget ved en pose penge, hvis den ikke kan anvendes", siger direktør i Danmarks Fiskeriforening Kenn Skau Fischer.
© Henning Bagger/Scanpix
De betingelser, som EU-Kommissionen har opstillet for at modtage penge fra brexit-pulje, er ret restriktive. "Det er svært at komme til at bruge pengene, som vi gerne vil. Der er ikke meget ved en pose penge, hvis den ikke kan anvendes", siger direktør i Danmarks Fiskeriforening Kenn Skau Fischer.
I Danmark er det fiskerne, som er tiltænkt den største bid af de milliarder, der skal hjælpe erhverv ramt af Storbritanniens afsked med EU.

EU-Kommissionen foreslår, at danske fiskere får 1,1 milliard kroner fra EU-puljen, men processen og betingelserne for udbetaling er uklare.

Det betyder, at Danmark risikerer selv at måtte dække beløb, hvis EU-Kommissionen om tre år konstaterer, at penge ikke blev udbetalt korrekt, fremhæver EU's Revisionsret (ECA) i en rapport mandag.

- Vi er derfor bekymrede over den foreslåede timing og struktur, som skaber usikkerhed, hvor medlemslandene kan ende med at vælge uhensigtsmæssige eller uberettigede tiltag, siger ECA-medlem Tony Murphy på et videomøde med journalister.

Normalt skal et medlemsland konsultere EU-Kommissionen, inden penge fordeles til et projekt. Det er ikke tilfældet her, da man ønsker hurtig hjælp efter blandt andet tab af fiskerettigheder på grund af brexit.

Først i efteråret 2023 skal medlemslandene indberette til EU-Kommissionen, hvordan de har fordelt penge fra puljen.

Derpå kan EU-Kommissionen altså vende tilbage og kræve, at penge, der måtte være udbetalt uberettiget, betales tilbage.

- Vi kan se, at der er risici ved den model, der er fremlagt, og det er klart, at vi gerne ser det ændret, siger Murphy.

Der skal findes en "god balance mellem fleksibilitet og passende kontrolstrukturer", lyder det fra ECA, for det er også "klart, at vi ikke kan vente i årevis".

Også i EU-Parlamentet er der udtrykt kritik af modellen.

I Danmarks Fiskeriforening var der i januar ellers ros til EU-Kommissionen for at handle hurtigt.

Nu har foreningen fået større indsigt i processen, og det ser ikke længere godt ud.

- De betingelser, som Kommissionen har opstillet, er ret restriktive. Det er svært at komme til at bruge pengene, som vi gerne vil. Der er ikke meget ved en pose penge, hvis den ikke kan anvendes, siger direktør Kenn Skau Fischer.

Der er desuden meget stor forskel på, hvor meget hvert enkelt land modtager. Nogle EU-lande mener nu, at forskellen er for stor i fordelingen af de første fire af de i alt fem milliarder euro.

- EU-Kommissionen havde håb om, at det kunne være klar til påske. Men nu trækker det i langdrag. Det bekymrer os, siger Kenn Skau Fischer.

Danske fiskere står ikke alene med problemet. Frankrig går ifølge direktøren foran i et forsøg på at ændre betingelserne.

Ifølge Kommissionens forslag står Danmark til at få 1,74 milliarder kroner fra puljen i år. Danmark ligger højt på listen over lande, der får mest fra puljen - med Irland på en meget klar førsteplads.

Trækker man de cirka 1,1 milliard til fiskerne fra, er resten tænkt som kompensation for tab i handlen med varer og tjenesteydelser.

Det er dog medlemslandene, der alene bestemmer fordelingen af pengene, og derfor ved de danske fiskere endnu ikke, hvor meget de vil få.

/ritzau/
... Se mereSe mindre

Artikel fra fiskebladet
Danske fiskere raser over utestengelse fra norske farvann, mens norske fiskere får lande fisk i Danmark

Den danske fiskeriministeren Rasmus Prehn vil ikke nekte norske fiskere adgang til danske havner. Det får danske fiskere til å rase.
Siden nyttår har Norge stengt sin økonomiske sone for fiskefartøy fra hele EU, fordi det ikke er oppnådd avtale om kvoter etter brexit. Samtidig sender norske fiskere store landinger av fisk til EU via danske fiskeauksjoner.

Bør stoppes
– Det bør stoppes slik at vi kan legge press på Norge for å få tilgang, sier fiskeskipper John Glanz Christensen fra Thyborøn til Danmarks Radio (DR).

Han viser til at de norske fiskerne bruker Danmark som transittland og mener danske myndigheter trykke på noen knapper for å stoppe dette. Den danske ministeren for mat, jordbruk og fiskeri, Rasmus Prehn (S) sier han forstår frustrasjonen.

Men han avviser at det er lurt å gripe inn mot import av norsk fisk.

Frustrerte
Det skaper frustrasjon blant danske fiskere at norske fiskere har tilgang til danske farvann når norske farvann er stengt for EU-fiskere.

Danske Fiskerbladet melder at Prehn etter et ministerrådsmøte mandag sa at det er ingen umiddelbare muligheter for at danske fiskere får tilgang til norske farvann. Dette til tross for at fiskeriministeren ifølge sin egen uttalelse gjorde det han kunne for å finne en løsning som alle parter kunne være fornøyd med.

– Problemet er å få landet en avtale med nordmennene, som nå også parallelt med å forhandle med EU må forhandle med Storbritannia, sier ministeren

Han peker også på at siden britene ikke lenger forhandler på EU-siden, som konsekvens av brexit-prosessen, så det er vanskelige forhandlinger.

– Vi presser, og presser og presser, sa ministeren etter møtet.
... Se mereSe mindre

Comment on Facebook

Både Island og Norge kunne jo hurtigt lave aftaler 🤔

Kunne jo også være lidt nemmere det med kædemåtter 🤔

Ja det kunne vi også gøre de har jo intet dernede 🤔

Har fået sendt dette billede fra et medlem der er på fiskeri i dag
Normalt vil man sætte tilbage og være glad over der var godt liv til torsk
Men det er ikke det der sker, ny vandstand for at se om der var knap så mange torsk.
Samtidige slås Eu/Norge og uk lige nu om hvor meget skal torsk kvoten skærs ned
Bestanden er gået frem, men fordi vi ikke sænket torskkvoten ikke med 70 % som var rådgivningen men kun 50 % sidste år.
For at undgå så store en nedskæring, lavede vi gydeområde og torskplan samme medøvrige fisker rundt om var det ikke nok for systemet.
Så skal kvoten sættes ned
De arbejder ud fra tal som kommer fra biologerne og de se åbenbart ikke den bestand som er på vej ind i fiskeriet
Igen bliver vi fanget af en rådgivningen der ikke er i trit med virkeligheden
Vi tro ikke på rådgivningen
For så have vi fanget nogen af alle de rødspætter som biologerne siger der er, men dem kan fiskerne ikke finde
Jeg tro simpelhen hen at systemet er kommet for langt væk fra virkeligheden og bekymrings industrien har fået meget magt
Og tilbage stor fisken i den virkelig verden og forstå ikke en skid
Jan
... Se mereSe mindre

Har fået sendt dette billede fra et medlem der er på fiskeri i dag
Normalt vil man sætte tilbage og være glad over der var godt liv til torsk 
Men det er ikke det der sker, ny vandstand for at se om der var knap så mange torsk.
Samtidige slås Eu/Norge og uk lige nu om hvor meget skal torsk kvoten skærs ned 
Bestanden er gået frem, men fordi vi ikke sænket torskkvoten ikke med 70 % som var rådgivningen men kun 50 % sidste år.
For at undgå så store en nedskæring, lavede vi gydeområde og torskplan  samme medøvrige fisker rundt om var det ikke nok for systemet.
Så skal kvoten sættes ned
De arbejder ud fra tal som kommer fra biologerne og de se åbenbart ikke den bestand som er på vej ind i fiskeriet 
Igen bliver vi fanget af en rådgivningen der ikke er i trit med virkeligheden 
Vi tro ikke på rådgivningen 
For så have vi fanget nogen af alle de rødspætter som biologerne siger der er, men dem kan fiskerne ikke finde 
Jeg tro simpelhen hen at systemet er kommet for langt væk fra virkeligheden og bekymrings industrien har fået meget magt 
Og tilbage stor fisken i den virkelig verden og forstå ikke en skid 
Jan

Comment on Facebook

Nej biologerne trænger til at komme med ud at sejle med fiskerne hver år regner de på tobiskvoten og hver år er det fejl når biologerne er ude og sejle kan de ikke finde tobis når så fiskerne tager afsted er der tobis mange steder i store mængder ikke et år har biologerne ret i de mange år de har arbejde med deres udregninger

Rigtig..

Hurtig spørgsmål. Er der et sted hvor man kan se afdøde fisker der har sejlet i hanstholm

Vigtig aftale skal være god

FISKERI: Forhandlinger mellem EU og Norge trækker ud

HANSTHOLM: Forhandlingerne mellem EU og Norge om blandt andre danske fiskeres fremtidige adgang til at fiske i norsk farvand trækker i langdrag. Men uanset hvor frustrerende det er for ikke mindst fiskerne på vestkysten, er det vigtigt at få en ordentlig aftale på plads.

Af Jens Fogh-Andersen, jens.fogh.andersen@nordjyske.dk

- Der er meget på spil, så det duer heller ikke at haste en aftale igennem siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, som efter et møde mandag mellem EU’s fiskeriministre ikke tør gætte på, hvornår danske fiskere igen får adgang til deres fiskepladser i norsk farvand.

- Jeg tvivler på, vi får en afklaring i denne uge. Situationen er kompleks, og jeg havde håbet, der var åbnet for, at vi kunne fortsætte fiskeriet i en periode ud fra de tidligere kvoter, siger Jan Hansen med tanke for, at norsk farvand har været lukket for danske fiskere siden årsskiftet.

- 17 fartøjer har adgang til at fiske i norsk zone i Skagerrak, men det er meget få i forhold til, at der normalt er omkring 120 danske fartøjer som fisker i norsk farvand i Nordsøen og Skagerrak.

Tiden efter Brexit

Jan Hansen understreger, at der sammenlignet med de vanskelige forhandlinger mellem EU og Norge nu er skabt en situation efter Brexit, som gør at fiskeriet kender mulighederne i britisk farvand i de kommende år.

- Over de næste fem og et halvt år vil ske en gradvis reduktion af vores fiskemuligheder, men vi ved også, hvad vi kan fiske i de følgende fire år. Det giver os vished for de kommende ni og et halvt år, siger Jan Hansen.

Det er et plus i forhold til erhvervets muligheder for at planlægge fremadrettet i forhold til fiskermulighederne i britisk område, men afklaringen er også vigtig i forhold til fiskeriets finansieringsmuligheder fremover.

- Nogle pengeinstitutter har udtrykt bekymring for, hvordan fiskeriets fremtidige muligheder er i britisk farvand, nu kender vi mulighederne både efter overgangsfasen på den fem og et halvt år og i de følgende fire år, siger Jan Hansen.

Kompensation for Brexit

Brexit har også rejst spørgsmålet om kompensation til fiskeriet for de muligheder, der mistes i britisk farvand efter Brexit.

- EU har afsat 1,8 milliarder til kompensation, heraf 1,1 milliard til danske fiskeri. Nu skal det afklares, hvordan pengene skal fordeles og også hvor stort et beløb, vi kan forvente at få fra den danske stat, siger Jan Hansen som ud over den støtte, erhvervet har fået fra det nordjyske fiskerikommunenetværk efterlyser mest mulig lokal opbakning fra såvel organisationer og kommunalpolitikere.

- Kompensationen er til gavn for både fiskeri og lokalsamfund, siger han.
... Se mereSe mindre

Godt med opbakning til vores erhverv ... Se mereSe mindre

Godt med opbakning til vores erhverv

Comment on Facebook

Lise Bech skyder helt ved siden af skiven her 🤨. Færøerne og Norge står uden for EU og står nu i en virkelig dårlig situation i.f.t. adgang til fiskeri i UK farvand. Havde DK ikke været medlem af EU, skulle vi forhandle en aftale alene med UK uden noget at handle med. Selvom resultatet nu ikke er godt ( rigtig skidt for mange) så havde en aftale uden DK som medlem af EU været en katastrofe !

Pressemeddelelse

Fra

Danmarks Fiskeriforening PO
​​
22. januar 2021


Dansk fiskeri: Vi skal have adgang til norsk farvand nu!

Danske fiskere er kommet skidt fra start i 2021. Handelsaftalen mellem EU og Storbritannien i julen 2020 kommer til at koste fiskeriet op mod 1,5 milliard kroner i tabte fiskekvoter. Samtidig medførte de langtrukne forhandlinger, at der ikke er indgået aftale mellem EU og Norge om fiskeriet 2021, og derfor har de danske fiskere endnu ikke fået adgang til at kunne fiske i norsk farvand. Mandag mødes EU’s fiskeriministre for at diskutere fiskerimulighederne 2021, og der er hårdt brug for handling i forhold til den manglende adgang til norsk farvand.

- I min tid som formand har jeg ikke oplevet noget lignende. Først mister vi fiskekvoter for over en milliard kroner pga. Brexit-aftalen, og nu kan vi ikke få lov at fange vores fisk på vores traditionelle fiskepladser i norsk farvand pga. samme aftale. Jeg er simpelthen tom for ord. Lad os nu få lov at fiske, og det kan kun gå for langsomt. For hver dag, der går, mister dansk fiskeri vigtige indtægter, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.

Adgangen til norsk farvand har stor betydning for at sikre et bæredygtigt fiskeri. En stor del af den samlede danske fangst hentes i norsk farvand, og det kan desværre mærkes i de jyske havnesamfund, at der ikke siden årsskiftet har været adgang til norsk farvand. Denne ærgerlige situation kommer på det værst tænkelige tidspunkt, da fiskeriet i forvejen kæmper med corona-krisen og omkostningerne ved Brexit-aftalen. Derfor er opfordringen til fiskeriminister Rasmus Prehn og EU-Kommissionen soleklar.

- Få nu aftalerne på plads, så der kan komme ro om fiskeriet, og der igen må fiskes i norsk farvand. Hvis ikke de danske fiskere får adgang til norsk farvand hurtigst muligt, får det her konsekvenser for de danske fiskerihavne og fiskerne i Vest- og Nordjylland. Derfor opfordrer vi fiskeriministeren og EU-Kommissionen til at tage alle midler i brug for at sikre adgangen til vores fiskepladser, siger Svend-Erik Andersen.

Yderligere information
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Kenn Skau Fischer, direktør for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 51 19 95 37
... Se mereSe mindre

2 måneder siden
Hanstholm Fiskeriforening

Fiskerne mister kvoter, så hvad nu? ... Se mereSe mindre

2 måneder siden
Hanstholm Fiskeriforening

NORDJYLLAND: Danmarks Fiskeriforening har indgået en aftale med den overordnede hollandske fiskeriforening VisNed om, at de hollandske bomtrawlere ikke må bruge kædemåtter i Skagerrak og dermed heller ikke på Det Gule Rev nordvest for Hirtshals.

Aftalen er indgået, efter en række nordjyske fiskere har klaget over, at én bestemt hollandsk bomtrawler har brugt et specielt fangstredskab - kædemåtter - i det populære fiskeområde Det Gule Rev.

Fangstredskabet gør skade på stenrevet og frygtes at ødelægge fiskenes gydepladser.

Dertil kommer, at stenene fra revet flyttes rundt og risikerer at ende i de danske trawleres net.

Vrede fiskere slår alarm: - Hollandsk bomtrawler ødelægger Det Gule Rev
FISKERI
Vrede fiskere slår alarm: - Hollandsk bomtrawler ødelægger Det Gule Rev
Danmarks Fiskeriforening har længe arbejdet på at løse konflikterne med de hollandske bomtrawlere og få forbudt kædemåtter ved fiskeri i EU, indtil videre forgæves.

Men nu har man altså fået en aftale på plads om, at hollandske bomtrawlere ikke vil bruge fangstredskabet i Skagerrak og på Det Gule Rev.

- Det er jeg godt tilfreds med, og vi forventer, at de overholder aftalen, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Han har erfaret, at den hollandske bomtrawler, der har fisket med brug af kædemåtter i Det Gule Rev, nu er sejlet hjem for at skifte til mindre voldsomme fangstredskaber.

Minister: Et vigtig skridt

Fiskeri- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) er begejstret over den nye aftale, som Danmarks Fiskeriforening indgik med de hollandske fiskere onsdag.

- Aftalen er et vigtigt skridt for fremtidens fiskeri, for biodiversiteten og for miljøet, siger Prehn.

Han betegner brugen af kædemåtter hen over stenrev som ødelæggende "rovfiskeri".

- Når man ødelægger stenrevet, ødelægger man fiskenes gydepladser, siger ministeren.

Han arbejder på at få stoppet brugen af fiskeri med kædemåtter i europæisk farvand.

- Naturkatastrofer

Erik Høgh-Sørensen, regionspolitiker for DF, mener, at pres fra Dansk Folkeparti har været med til at bane vej for den nye aftale.

- Vi skal ikke acceptere menneskeskabte naturkatastrofer i dansk territorialfarvand. Der er ingen garanti for, at hollænderne overholder den nye aftale, når de ikke har overholdt de hidtidige, men nu får vi se,

(Det kan være Danmarks Fiskeriforening skal hjælpe med at få eu/ Norges aftalen på plads
Så vi også her kan få glade fisker, jan)
... Se mereSe mindre

Comment on Facebook

Ses jo tydeligt ved 5 bøjen og toppene vest for Thyborøn fulgte da udviklingen der en årrække???

2 måneder siden
Hanstholm Fiskeriforening

Nu skriver vi den 8 januar og vi har stadig ikke adgang til norske farvand som er et vigtigt farvand for vores fisker, ja alle eu fisker
Hvad er gået galt ?
Som jeg høre det, eu ville ikke forhandle med Norge før en Brexit aftale på plads
Den kom på den 24 dec. Eu have givet eu fisker en midlertidig kvote til at starte op på i 2021, det samme har Norge gjordt.
Skal normalt aftales i fællesskab.
Så vejen var banet for at eu fisker kunne komme i Norsk farvand
Men det vil Norge ikke, de vil køre den tradtionelle vej, forhandling på plads inden ang til norske zone for eu fisker.
Norges aftale med frit at sælge deres fisk i eu bliver jo ikke berørt, fri adgang til eu markedet.
Det er her eu fisker mener, at eu kommissionen skal vise handle kraft
Vi vil have adgang til Norsk zone mens i forhandler
... Se mereSe mindre

Comment on Facebook

Eu er da ligeglad med fiskeriet. Norges plan er at få kulmule ud af otterskvoten så går det lige som med tobis de vil selv have det .da der bliver flere og flere norske snorreskibe.

Den som skriver d i gjort,han skal have sin ende smurt.

2 måneder siden
Hanstholm Fiskeriforening

Vi fiskere takker ikke for EU's brexit-svigt


Af Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, Fibigers Gade 2 7730 Hanstholm
Cla us Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening Kreds Nord, Auktionskaj 5, 9970 Strandby
Jesper Juul Larsen, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Havnegade 7, 6960 Hvide Sande
og Alfred Fisker, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening Kreds Vest, Havnegade 15, 7680 Thyborøn:
FISKERI: Fiskeriet skylder åbenbart EU en tak. Vi brokker os alt for meget - vi er alt for utaknemmelige, mener den nordjyske regionsrådspolitiker Ole Stavad (S), som her i avisen (3.1.) ryster på hovedet ad fiskernes frustrationer over brexit.
Og vi siger da gerne tak for et fremragende handelsmarked i EU, som vi i fiskeriet nyder godt af. Et godt fiskerisamarbejde, hvor vi fisker i hinandens farvande, ikke at forglemme.
Men vi siger ikke tak for brexit-aftalen. På ingen måde.
Aftalen var den værst tænkelige julegave, som EU's fiskere, danskere fiskere og nord- og vestjyske fiskere kunne få - og derfor står vi side om side, skulder ved skulder om at kritisere aftalen, som kom i 11. time. Dansk Industri, Dansk Landbrug, ja, rigtig mange er glade for aftalen, og det forstår vi bestemt også godt, fordi for dem er det en god og fornuftig aftale.
Men fiskeriet er taberne i forhandlingerne, og skal nu betale regningen for brexit. Og det med store konsekvenser for både fiskerne, fiskeindustrien og de fiskeriafhængige kommuner. Vi blev smidt under bussen.
Sagen er nemlig den, at aftalen koster fiskeriet alt for dyrt. For at få lukket aftalen med briterne og adgang til britisk farvand, som vi altid har haft, så skal vi afgive fiskekvoter til en værdi på op til 1,5 mia. kr. Det er for høj en pris. Det siger vi ikke, fordi vi bare vil brokke os, og aldrig er tilfredse - det siger vi, fordi det får store konsekvenser for EU's fiskere, for dansk fiskeri og i særdeleshed i det nordjyske.
Vi er dybt bekymrede, og det er med god grund, da fiskerne har investeret mange penge i kvoterettigheder, som nu er tabt - men de skylder stadig pengene i banken, og dem får de svært ved at betale tilbage, når deres omsætning skrumper. Der venter hårde tider, som vil påvirke arbejdspladser og lokalsamfund, som er afhængige af fiskeriet.
Vores ønske for en aftale var, at EU's fiskere skulle have den samme adgang til britisk farvand og de samme kvoter - og så kunne briterne til gengæld beholde deres adgang til EU's marked.
Naivt? Nej, det mener vi ikke.
For det var sådan set også det oprindelige forhandlingsmandat, som igen og igen er blevet gentaget af EU's forhandler, og altså det, vi var stillet i udsigt. Og så var det også helt fair. Markedsadgangen er vital for briterne, så ønsket om, at EU til gengæld fik adgang til britisk farvand uden at pille ved kvoterne, var på sin plads. Det var noget for noget.
Men sådan gik det ikke.
EU blinkede i 11. time, og landede en mudret aftale langt fra mandatet. Briterne fik både og - og det er altså ikke nødvendigvis bedre end et ''hard brexit'', som Ole Stavad skriver. For vi foretrækker egentlig et hard brexit og dermed ingen adgang til britisk farvand, frem for den aftale, som EU fik i hus.
Godt nok ville vi så ikke kunne fiske i britisk farvand, men vi fiskere ville stadig have vores kvoter. Dem ville vi så kunne fange andre steder. Det havde ikke været optimalt, og det ville blive svært, men det havde været bedre end nu, hvor kvoter er tabt for altid.
Med andre ord: Vi har en aftale. Den er god for mange, men det er fiskeriet, som står til at betale regningen.
Derfor jubler vi ikke, og derfor undrer det os, at Ole Stavad, som nordjyskvalgt politiker, er så glad.
I Nordjylland er byer som Skagen, Hanstholm, Hirtshals og Strandby dybt afhængige af fiskeriet og de arbejdspladser, som erhvervet skaber.
Borgmestrene her har allerede råbt vagt i gevær - og også langs Vestkysten vokser frustrationerne i Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande og Esbjerg.
Vi havde håbet, at også Ole Stavad ville bakke os op, hjælpe os gennem krisen og være med til at sikre, at vi blev kompenseret for det, vi har mistet.
For et lille land som Danmark er EU svær at komme uden om, men det betyder ikke, at vi skal bøje nakken og nikke til alt - slet ikke en brexit-aftale, hvor fiskeriet betaler en alt for høj pris.
... Se mereSe mindre

Comment on Facebook

Drama.

Så må de sælge deres fisk der også

Et afklarende spørgsmål, som primært skyldes at jeg ikke kender kvotesystemet godt nok: I skriver "Godt nok ville vi så ikke kunne fiske i britisk farvand, men vi fiskere ville stadig have vores kvoter. Dem ville vi så kunne fange andre steder." .. Hvis det var endt i et Hard Brexit så skulle britterne vel stadig have deres del af den samlede EU-kvote ? .. ville danske fiskere ikke også miste kvoter hvis det var endt i et Hard Brexit?

Og det stopper vel ikke her når Norges interesse i adgang er til britisk og ikke eu vand. 🙄

Palle Palle Johnsen vrøvler hoved

Skatteyderne skal vel ikke til at bøde for kvoter der er mistet og belånt i bankerne.....?

View more comments

2 måneder siden
Hanstholm Fiskeriforening

Artikel fra Politiken

Svend-Erik Andersen anser fiskeriet som tungen på vægtskålen ved aftalen mellem briterne og EU. Derfor mener han også, at dansk fiskeri skal kompenseres for den - i formandens øjne - unødvendige dyre regning.
DANMARK 2. JAN. 2021 KL. 21.45 TOBIAS BONDE SIMONSEN
Journalist
LÆS ARTIKLEN SENERE
FOR ABONNENTER
Direktøren for jeres forening har tidligere udtalt, at man burde rejse en statue af EU’s chefforhandler, Michel Barnier, i Thyborøn, hvis han landede en god aftale med Storbritannien. Nu er der landet en aftale. Skal der rejses en statue?
»Det tror jeg ikke, man kommer til at se. Som så meget andet er det her en mudret aftale, men den koster alt for meget for fiskerne og er meget langt fra det mandat, EU forhandlede med. Udgangspunktet var, at vi skulle have den samme adgang til britisk farvand og de samme kvoter, og så kunne briterne til gengæld beholde deres adgang til markedet. Resultatet blev dog, at vi betaler en kæmpe pris for at opretholde adgangen til et farvand, som vi altid har haft«.
MEST LÆSTE
Tidligere formand svarer på sms: Med et ord på syv bogstaver afslører en fåmælt Uffe Ellemann, hvad han tænker om Løkkes farvel
DANMARK
Lukas Graham har været på afvænning: »Jeg har været funktionel misbruger i mange år. Hele mit voksne liv sådan set«
MUSIK
Da narkokartellet ikke løslod hendes datter, men forlangte flere penge, optog hun et lån i sin lille skobutik og betalte igen. Og igen. Og igen. Indtil hun fik nok
INTERNATIONALT
Aftalen siger, at EU’s fiskere skal afgive 25 procent af deres kvoter over de næste fem et halvt år. Hvad er konsekvensen for de danske fiskere?
»Vi kommer til at afgive nogle
fiskekvoter, som vi ikke får tilbage
igen. Den konkrete konsekvens af
det afhænger af, hvilket fiskeri man
er i. En torskefisker i Nordsøen skal
aflevere knap en femtedel af sine
kvoter til briterne – vel at mærke
uden at få noget igen. Og det er jo
langtfra alle torskefiskere, som har
fisket i britisk farvand. Det gør sig også gældende for dem, der fisker sej, kuller, kulmule og andre fisk. Perioden på fem et halvt år er en usikker, kort periode i forhold til investeringer, så mange af de fiskere må gå op i banken for at se, om den stadig vil finansiere deres virksomhed. Det kommer til koste dyrt for den danske fiskenation og kulturen i havnene og fiskerbyerne«.
Vil det kunne mærkes uden for nord- og vestjyske fiskerbyer?
»Det er alle fartøjer, der fisker i Nordsøen, som bliver ramt. Og så vil det også få negative konsekvenser for vores ambitioner om at skabe et sundt og bæredygtigt havmiljø, for når man skal investere i bæredygtigt fiskeri, så kræver det, at man har noget at investere med. Tabet af procentdele af kvoter dræner optimismen og investeringslysten i fiskeriet fremadrettet, og det er en skam. Vi får nu langt sværere ved at fortsætte med at arbejde i den retning«.
Hvad havde været en acceptabel aftale for jer?
»Vi havde gerne set, at det, briterne får – altså markedsadgangen – var nok til, at vi kunne beholde fordelingsnøglen til kvoterne og adgangen til britisk farvand, som vi har haft siden 1983. Briterne har haft en retorik om, at de ville vinde deres farvand tilbage, men det har været ét stort mediestunt for at give folk noget at forholde sig til. De har aldrig alene haft rådighed over farvandet. Det har været fælles«.
Men er det ikke helt urealistisk høje krav til en så indviklet aftale?
ANNONCØRBETALT INDHOLD FRA NABOLANDSKANALERNE
»Vi har brug for at gøre vores verden større lige nu«
Læs mere
»Briterne fik jo markedsadgang til det europæiske marked, hvilket er helt vitalt for dem. Briterne fik både-og – de danske fiskere tabte. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor vores ønsker var helt urealistiske«.
Der var forlydender om, at Storbritannien under forhandlingerne har krævet en reduktion på 80 procent af kvoterne for EU’s fiskere. Nu skal I kun afgive 25 procent. Er det ikke, kravet taget i betragtning, en god aftale for jer?
»Nej. Briterne kunne rigtigt nok med et hårdt Brexit nægte EU’s fiskere adgang til britisk farvand, men så havde vi stadig haft vores kvoter. Dem kunne vi fange andre steder. Briterne kunne ikke uden videre forøge deres kvoter, fordi de har en forpligtelse til at gøre det internationalt. Fisk kender ikke til grænser. Retorikken har været, at Boris Johnson ville have det britiske farvand og fisk, som de aldrig har haft, tilbage. Og alt for mange har købt den retorik«.
Men som du selv siger, så kunne I med et hårdt Brexit have mistet adgang til britisk farvand. Det ville da have været et stort problem for dansk fiskeri, eftersom danske fiskere sikrer 30 procent af deres omsætning i netop det farvand?
»Det er klart, at der er nogle industrifiskekvoter, som vi ikke kunne have fanget længere. Men det gør ikke, at den nuværende pris er rimelig set fra vores synspunkt«.
Havde I fortrukket et hårdt Brexit?
»Med den aftale havde vi fortrukket et hårdt Brexit. Nu kan jeg ikke tale på det samlede danske samfunds vegne, men på fiskeriområdet ville der både være plusser og minusser ved et hårdt Brexit. Og der er desværre flest minusser ved den nuværende aftale for os«.
Nu har man fra Danmarks side takket ja til aftalen. Føler I jer svigtet af den danske stat?
»Vi ved godt, at fiskeri ikke er en stor økonomisk drivkraft i Danmark. Og der er store fordele på andre områder ved en aftale, så jeg vil ikke sige, at vi er blevet svigtet. Men i kraft af at det var fiskeriet, der satte det sidste punktum, før aftalen kom i hus, så peger pilen på en kompensation, der står mål med den reduktion, der rammer de danske fiskerettigheder. Det drejer sig om mange penge for mange fiskere, som har investeret i milliondyre kvoter, som er tabt i ét hug. Og så giver fiskeriet et ganske væsentligt bidrag til det danske samfund. Måske er det ikke nationaløkonomisk afgørende, men de 16.000 arbejdspladser, som vi bidrager med, er centrale i flere kommuner, de samme kommuner, som ofte bliver hårdt ramt i nedgangstider. Nu vil jeg ikke fremhæve mink, men det er de samme områder, som også bliver ramt i denne forbindelse«.
Mette Frederiksen (S) har tidligere fortalt jer, at man ikke vil lade danske fiskere i stikken. Hvad skal regeringen gøre for at undgå det?
»Regeringen bør finde løsninger, der kompenserer de fiskere, der nu kommer til at betale dyrt. Vi går ud fra, at vi straks i det nye år bliver indkaldt til møde med ministeren for at få afklaret, hvilke konsekvenser og muligheder der er. Vi står med et dansk fiskeri med store ambitioner, som var klar til store miljømæssige og bæredygtige investeringer, men hvis man skal investere i og udvikle et fiskeri, der bliver koblet til klimadagsordenen, så kræver det, at der er et overskud at investere med. Og det er meget ærgerligt, at det nu bliver reduceret væsentligt eller bliver vendt til et underskud«.
Det tog jer kun omkring en time at udsende en pressemeddelelse, hvor I betegner aftalen som katastrofal, efter at den blev offentliggjort. Læste I den 1.256 sider lange aftaletekst grundigt, inden I tog stilling til den?
»Selvfølgelig gjorde vi ikke det. Men vi havde allerede forinden tegningen til, hvor det bar hen. Blandt andet fra et udmeldt tilbud fra EU lørdagen før, som vi jo så også fandt helt utilfredsstillende. Og når først man har lagt noget ud i en forhandling, så er det svært at trække tilbage igen«.
Bør man ikke lige læse aftalen helt igennem, før man kommer med en så markant udmelding?
SAGEN KORT
Fiskeri og Brexit Hvem?Svend-Erik Andersen er formand
for Danmarks Fiskeriforening.
Hvad? EU’s ambassadører og det britiske parlament godkendte i denne uge den aftale, som trådte i kraft ved indgangen til 2021. En aftale, der betyder, at EU’s fiskere fortsat har ret til at fiske i britisk farvand, men med en gradvis reduktion af kvoterne.
Hvorfor? Danmarks Fiskeriforening mener, at aftalen i »katastrofalt høj« grad er for dyrt købt.
»De detaljer, vi læste, var bilaget med reduktion af fiskekvoter. Og det er meget simpelt at se, hvad det kommer til at koste for dansk fiskeri, og det var og er en urimelig høj regning for vores medlemmer. Derfor kalder vi det katastrofalt for dansk fiskeri«.
LÆS MERE
Sket i ugen: Hvis man får mere vaccine ud af sprøjten, er der så mikrochip nok til alle?
DANMARK
Kristian Madsen: Findes der andre end Løkke, der efterspørger, at det netop er ham, der skal stille sig i spidsen for fremtiden?
DANMARK
Søndag ankommer 48.000 vaccinedoser til Danmark
POLITIKEN PLUS
Strik med økologisk garn fra
Önling
Unik nordisk strikdesign og slow fashion
Find din rabatkode og få 15% rabat
SUNDHED
Har I skruet op for retorikken i håb om at få mere i kompensation fra den danske stat?
»Det er da vigtigt for os, at der bliver gjort opmærksom på, at det er en dårlig aftale. Det vil reducere fiskeriet og dertil hørende arbejdspladser rundtomkring. Så er det somme tider nødvendigt at bruge nogle ord, der kan danne en overskrift hos jer medier«.
GIV ARTIKLEN VIDERE
... Se mereSe mindre

2 måneder siden
Hanstholm Fiskeriforening

Billeder fra Torsten Schack Pedersens opslag ... Se mereSe mindre

Image attachmentImage attachment
Se flere nyheder