Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

EU-politiker: Briterne overtræder Brexitaftalen - det får konsekvenser
Året startede rigtig skidt ud for samarbejdet mellem EU og Storbritannien.
Briterne meddelte nemlig den 31. januar i år, at de havde besluttet at lukke tobisfiskeriet i britisk farvand. Allerede fra d. 26. marts. Kun få dage før tobisfiskeriet traditionelt begynder d. 1. april. En melding, der set fra min stol, er i direkte strid med den fælles Brexitaftale, og som vil få alvorlige konsekvenser for danske fiskere. Det bør også få konsekvenser for briterne!
Allerede sidste år varslede briterne en potentiel lukning af tobisfiskeriet i britisk farvand. Derfor var jeg allerede i oktober sidste år ude at opfordre til, at EU skulle slå igen, hvis briterne fuldførte deres planer. For jeg har ikke været ét sekund i tvivl om, at det ville være et klokkeklart brud på brexitaftalen. Der hvor jeg kommer fra, er en aftale en aftale.
Men udover at briterne blæser på moral og etik, så handler bruddet på aftalen om meget mere. For de danske fiskere har betalt dyrt for at få adgang til at fiske tobis i britisk farvand, da man indgik Brexitaftalen. Derfor er der i bund og grund tale om tyveri ved højlys dag, når briterne uden videre fjerner fiskernes adgang til deres farvand. En rettighed, som fiskerne både har betalt for, og som der er lavet en fælles aftale om.
Brexit var på ingen måde nemt for fiskerne, og de har allerede (på mange måder) betalt dyrt for bruddet med Storbritannien. Det er ikke rimeligt, at fiskerne nu endnu engang skal betale en ekstra regning for Brexit. Og slet ikke når briternes argument om at indføre forbud mod tobisfiskeri bygger på så svagt et grundlag.
Storbritanniens argument er nemlig, at en havfugl skal beskyttes. Men DTU Aqua og andre gode, internationale kræfter har konkluderet, at bestanden af havfugle ikke påvirkes af tobisbestandens størrelse ligesom, at DTU Aqua har gennemført en evaluering der viser, at havmiljøet ikke oplever varige effekter af tobisfiskeriet. Så jeg køber simpelthen ikke det britiske argument!
Nej, det handler derimod om, at der aftales kvoter mellem EU og Storbritannien på tobis, hvoraf det meste er tildelt EU, og hvor størstedelen går til danske fiskere. Det betyder, at briterne stort set ikke fisker efter tobis i eget farvand, og ved at lukke for tobisfiskeriet rammer de stort set kun danske fiskere. Men det vil jeg ganske enkelt ikke finde mig i. Jeg fortsætter derfor kampen for de danske fiskerirettigheder. Både fordi det juridisk er fiskernes ret. Fordi det er moralsk forkasteligt ikke at overholde en aftale. Og fordi danske fiskere allerede har betalt en alt for høj pris for briternes exit. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

Danmarks Fiskeriforening: Muslingefiskerne i Limfjorden skal
have en afklaring
Efter TV2 har sat spørgsmålstegn ved, Fiskeristyrelsens tolkning af reglerne om motorkraft
i Limfjorden, kræver Danmarks Fiskeriforening, at der en gang for alle kommer styr på
reglerne for fiskeri efter muslinger i Limfjorden, så muslingefiskerne kan få fast grund
under fødderne.
TV2 påstår, at Fiskeristyrelsen har tolket reglerne om motorkraft i fiskerilovgivningen
forkert. TV2 beskylder på den baggrund fiskere i Limfjorden for at have drevet deres fiskeri
i strid med reglerne om motorkraft. De beskyldninger vækker harme i Danmarks
Fiskeriforening, hvor man hæfter sig ved, at myndighederne endevendte området i 2021
efter Weekendavisen bragte en lignende historie.
- Det er under al kritik, at TV2 agerer talerør for et angreb på muslingefiskerne i
Limfjorden. Det bliver vi naturligvis nødt til at følge op på. Fiskeristyrelsen har for nyligt
endevendt området og kontrolleret alle fartøjer. Der er blevet rettet op de steder, hvor der
blev fundet problemer, og Fiskeristyrelsen vurderede, at der ikke var behov for at gentage
kampagnen. Vi skal selvfølgelig overholde reglerne, men jeg er forundret og skuffet over,
at TV2 har valgt at udlægge historien om muslingefiskeriet så ensidigt, siger Svend-Erik
Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Hovedanklagen fra TV2 handler om, at nogle af fiskefartøjernes motorer har fået fastsat
deres maksimale ydeevne af den forhandler, hvor fiskerne har købt motoren i stedet for, at
den oprindelige fabrikant af motoren, i fx Sverige eller Asien, har fastsat effekten.
Anklagen er efter Danmarks Fiskeriforenings mening helt skæv.
. Set med mine øjne er det komplet ligegyldigt, om det er fabrikanten eller den
autoriserede forhandler, der har kalibreret motorerne. Skibsmotorer kan leveres i mange
forskellige versioner og det afgørende er, at Fiskeristyrelsens løbende kontrol viser, at der
generelt ikke er problemer med motorerne. Derfor har jeg uendelig svært ved at forstå
TV2’s fremstilling, siger Svend-Erik Andersen.
Miljøeffekter
Pressemeddelelse
Fra
Danmarks Fiskeriforening PO
2
Fiskeriet efter muslinger i Limfjorden har– som al anden fødevareproduktion – har et aftryk
på havmiljøet. Landets førende eksperter fremhæver dog, at der ikke kan identificeres
langtidseffekter af muslingefiskeriet og, at effekterne af muslingefiskeriet – i det
begrænsede omfang det i dag foregår – ikke gør en væsentlig forskel for havmiljøet1
.
Helt konkret viser opgørelser fra DTU Aqua, at der årligt bliver fisket muslinger på 38km2
af Limfjorden, der har et samlet areal på 1500 km2. Det svarer til, at det kun er 2,5% af
Limfjordens samlede areal, der årligt påvirkes af fiskeri efter muslinger.
- Det er frustrerende, at TV2 ikke lytter mere til de eksperter, der har forsket specifikt
i muslingefiskeriet i Limfjorden. For de siger helt utvetydigt, at effekterne er
begrænsede. I DTU Aquas seneste samlede vurdering af bæredygtigheden i det
danske erhvervsfiskeri kan man læse, at eksperterne ikke kan identificere
langtidseffekter af fiskeriet. Blandt andet fordi udledningen af næringsstoffer fra
land, er det altoverskyggende problem i Limfjorden, siger Svend-Erik Andersen.
Afklaring for fiskerne
I Danmarks Fiskeriforening har man noteret sig, at ministeren har bestilt en grundig
gennemgang af motorkraftområdet fra Fiskeristyrelsen. I Danmarks Fiskeriforening
opfordrer man til, at den gennemgang – en gang for alle – bruges til at skabe vished om
fiskeriet i Limfjorden.
- Det er ikke rimeligt, at fiskerne på Limfjorden med jævne mellemrum skal
udskammes i landets medier. fordi enkeltpersoner retter angreb på fiskeriet. Det er
uholdbart. Derfor skal vi have sat et punktum i den her sag. Her lægger vi vægt på,
at muslingefiskerne fortsat får mulighed for at udvikle fiskeriet, så fiskeriet bliver
endnu mere bæredygtigt og fortsat kan bidrage med sunde og klimavenlige
fødevarer samt vigtige arbejdspladser ved Limfjorden. Vi leverer gerne vores
bidrag, så vi i samarbejde med myndighederne kan få afklaret TV2’s beskydninger,
siger Svend-Erik Andersen.
Yderligere information
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. 21177080
Kenn Skau Fischer, adm. direktør for Danmarks Fiskeriforening, tlf. 51199537 ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

1 måned siden

- SOM MINISTER ER DET VIGTIGT AT ANERKENDE DET HÅRDE ARBEJDE, DANSKE FISKERE UDFØRER HVER DAG FOR AT SIKRE OS ALLE GODE FRISKE FØDEVARER. DE ARBEJDER HVER DAG PÅ AT FORBEDRE DERES METODER OG MINIMERE DERES PÅVIRKNING PÅ HAVMILJØET, SKRIVER KRISTIAN BØGSTED (DD) I DETTE INDLÆG.
FISKERI: Helt ærligt, Magnus Heunicke.
Jeg blev godt nok overrasket, da jeg den anden dag hørte dine udtalelser i podcasten "Den Dyriske Time", hvor du henfaldt til at beskrive danske fiskere som blot "hyggehærgere" i Bælthavet. Ærligt talt, Heunicke, jeg savner respekt over for de danske fiskere.
Som minister er det vigtigt at anerkende det hårde arbejde, danske fiskere udfører hver dag for at sikre os alle gode friske fødevarer. De arbejder hver dag på at forbedre deres metoder og minimere deres påvirkning på havmiljøet.
Dernæst er der den vigtige rolle, som fiskeriet har i de mindre danske kystnære byer. Her hjælper fiskeriet med at holde beskæftigelsen, og derfor boligmarkedet, supermarkedet, skolen – ja, det hele – i gang. Det er en indsats, vi bør rose og være taknemmelige for i stedet for at kritisere fiskeriet.
Før du kommer med sådanne udtalelser, ville det være passende for dig som minister at sætte dig ind i de faktuelle forhold. Kun omkring 20 procent af det danske havområde bliver faktisk fisket på i dag, og forsøgsfiskeri indikerer tilstedeværelsen af store mængder fisk.
Desuden viser rapporter fra Casu og DTU Aqua betydelige fangster og en bred mangfoldighed af arter selv i områder berørt af iltsvind. Det tyder på, at problemet med iltsvind ikke nødvendigvis er så sort-hvidt, som du fremstiller det.
Måske ville det være hensigtsmæssigt for dig at sætte dig bedre ind i fiskeriindustrien, før du fremsætter nedladende udtalelser.
Der er også mange andre problemer, man kunne adressere, såsom importen af olieaffald, udledning af spildevand og den voksende bestand af skarv og sæler, som har en betydelig indvirkning på kystnære fiskebestande.
Så kære Magnus Heunicke: Dine udtalelser mangler den respekt og forståelse, som vi skylder det danske fiskerierhverv.
Jeg har indkaldt ministeren til at svare på sine udtalelse i Folketingssalen i den kommende uge. Her håber jeg, og mener personligt, at en undskyldning vil være på sin plads. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

2 måneder siden

Socialdemokratiet vil udvikle fiskeriet

Danmarks Naturfredningsforening har mere travlt med smædekampagner mod dansk fiskeri end med at finde løsninger, skriver Bjarne Laustensen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg er stolt af dansk fiskeri, og som socialdemokrat er jeg optaget af at sikre udviklingen af dansk fiskeri. For dansk fiskeri bidrager ikke kun med sunde og klimavenlige fødevare. Fiskerierhvervet sikrer også mange vigtige arbejdspladser på ordentlige vilkår. Ikke mindst her i Nordjylland. Fiskeriet stiller samtidig garanti for praktikpladser og tager et stort ansvar for at uddanne fremtidens fiskere. Det er social bæredygtighed i verdensklasse, og det kan mange erhverv lære af. Når det er sagt, er jeg naturligvis optaget af at fiskeriet bliver mere miljøvenligt.
I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at jeg oplever, at fiskerierhvervet tager ansvaret på sig. Danmarks Fiskeriforening har klart sagt, at de gerne vil tale med om flere beskyttede områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber begrænses. Og det er ikke så længe siden, at Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab fremlagde et forslag om at frede 10% af det danske havareal. Samarbejde er vejen frem.

Det håber jeg også, de er klar over i Danmarks Naturfredningsforening, hvor det virker som om, man har mere travlt med smædekampagner mod dansk fiskeri end med at finde løsninger. Og der er brug for samarbejde og dialog. Ikke konflikt.
Jeg vil gerne minde om, at fiskeriet i årevis har taget ansvar. For de danske fiskere har stort set indstillet fiskeriet i hele den vestlige Østersø, og de seneste opgørelser fra DTU Aqua viser, at der kun blev fisket med bundslæbende redskaber på 19,7% af den danske havbund i 2022. Den seneste internationale forskning konkluderer, at miljøbelastningen stiger, hvis man skal tilvejebringe den samme mængde animalske protein på land. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi holder fast i, at der skal være plads til trawlfiskeriet.
I Socialdemokratiet vil vi udvikle trawlfiskeriet. Jeg mener derfor, at der skal skrues op for indsatsen for at udvikle trawlredskaberne, så de sætter et mindre aftryk på havbunden. Eksempelvis kan der være et stort potentiale i at anvende såkaldte flydedøre, der både mindsker brændstofforbruget og kontakten
Sidste år indgik regeringen med Socialdemokratiet i spidsen en aftale om en havplan, der både giver plads til trawlfiskeriet og afsætter midler til udvikling af fiskeriet. Alle partier i Folketinget nikkede til, at det fortsat skal være muligt at fiske med trawl i naturbeskyttede områder. Mange af de naturbeskyttede områder er i dag udpegede for at beskytte marsvin og fugle. Og det har trawlfiskeriet ikke indflydelse på. Derfor er det tåbeligt at anlægge en tilgang, hvor man forbyder trawlfiskeriet i områderne uden at skele til, hvad det er, man ønsker at beskytte. Det er både regeringen og Socialdemokratiets synspunkt.
Jeg er glad for, at min partifælle Niels Fuglsang er begyndt at interesse sig for fiskeriet. Jeg går selvfølgelig ud fra, at han bakker op om linjen fra havplanen. Jeg vil opfordre ham til at tage fat på nogle af de sager, hvor EU lige nu spænder ben for en indsats for havmiljøet. Det gælder i forhold til de hollandske og belgiske bomtrawlere, hvor det er nødvendigt med en indsats på EU-niveau.
Det gælder også for både sæl og skarv, som har stor betydning for fiskebestandene.
For nyligt fik vi i Folketinget et svar, hvor en ekspert fra DTU Aqua fortæller, at skarven fortærer 25 millioner små torsk i den vestlige Østersø hvert år. Han siger direkte, at prædiktionen er så voldsom, at det bliver svært at genoprette fiskebestandene.
Her skal EU altså ind i kampen. Det er en forudsætning for, at vi igen kan få et sundt havmiljø i de indre danske farvande. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

2 måneder siden

Læserbrev i nordjyske
Af Asger Christensen
Medlem af Europa parlamentet
Næstformand i Eu Fiskeriudvalg

Vis vores brundtravls fisker noget respekt

Vores fiskere er havnet i et fuldstændig uberettiget stormvejr, hvor politikere render rundt som hovedløse høns og nedgør fangstmetoden bundtrawl.
Uvidende politikere, der aldrig har sat fødderne i virkeligheden, har set sig sur på bundtrawl.
De har ingen forudsætninger for at vide noget om fiskeriet, og derfor undrer det mig, at de med hovedet under armen vil totalforbyde bundtrawl.
Det er trods alt 90 procent af det, der fanges i dansk fiskeri, der fanges med bundfangstmetoder.
Mit spørgsmål til de virkelighedsfjerne politikere er: Når fiskerne trawler de samme steder år efter år, og der bliver ved med at være masser af fisk, hvordan kan det så være så forfærdeligt, som I påstår?
Fiskeriet er et erhverv, der ofte er under hårdt angreb. Som regel helt uberettiget.
Senest foreslog Europa-Kommissionen at forbyde al bundtrawl - men det er helt urimeligt, hvis man spørger mig.
Skræmmekampagne
For mig er det afgørende, at lovgivningen giver mening og har afsæt i virkeligheden.
Det samme gælder åbenbart ikke for de venstrefløjspolitikere, der de seneste uger har turneret landets aviser rundt med budskabet om, at bundtrawl skal totalforbydes.
Lad mig lige slå en ting helt fast, så selv virkelighedsfjerne storbypolitikere er med: Det er helt absurd at sammenligne bundtrawl med at pløje en mark.
Jeg har brugt utallige timer på at besøge samtlige havne i Danmark, tale med fiskerne, se redskaberne og prøve at forstå. Selvom jeg langt fra forstår det hele, så er det tydeligt for mig, at venstrefløjens skræmmekampagne mod fiskeriet langt hen ad vejen handler om uvidenhed eller måske bare uvilje mod at sætte sig ind i forskellen på bundtrawl og bomtrawl.
Det kan også hurtigt komme til at lyde næsten ens, når man udtaler det, men der er særligt én ekstrem vigtig forskel; bomtrawl er en jernbom, der pløjer hen over havbunden - og det er ikke just gavnligt for havmiljøet.
Det kan vi blive enige om - men bomtrawl bruges stort set ikke i Danmark. Bundtrawl derimod er en helt anden fangstteknik, som er langt mere skånsom mod bunden.
De to metoder er uforskammet at sammenligne.
Fiskerne skal med ved bordet
Selvfølgelig skal vi blive ved med at udvikle innovative fiskeriredskaber, så vi kan fiske endnu mere skånsomt.
Det er jeg fuld af tillid til, at fiskerne godt kan finde ud af.
De er nemlig enormt udviklingsorienterede, og de har af alle den største interesse i et godt havmiljø.
Jeg vil blive ved med at insistere på, at lovgivning skal give mening og have rod i virkeligheden. Og så er det kun rimeligt, at fiskerne skal sidde med ved forhandlingsbordet, så deres ekspertise bliver hørt.
Den slags vanvidspolitik, som at ville totalforbyde al bundtrawl, kan man ikke bare trække ned over hovedet på folk, uden at de i det mindste bliver hørt og involveret i processen. Imens vi selvfølgelig skal passe på naturen - skal vi også have respekt for de konsekvenser, som et forbud vil påføre fiskerne.
Ærlig talt; det er fiskerne, der hver dag sørger for, at vi kan have sund, nærende og klimavenlig fisk på tallerkenen. Vi skulle tage at vise dem noget respekt og taknemlighed fremfor at lade virkelighedsfjerne storbypolitikere male skræmmebilleder om en fangstmetode, de hverken kan eller vil forstå. ... Se mereSe mindre

Hanstholm Fiskeriforening

2 måneder siden

Debat: FISKERI: Man bør også være kritisk over for bestillingsarbejde fra ngo’er

POLITIKEN BRAGTE 31. JANUAR en artikel på sin forside under overskriften "Fiskeri med trawl er fem gange så stor en dræber som det værste iltsvind".

I dansk fiskeri har vi efterhånden vænnet os til, at når det handler om fiskeri med trawl, så gælder der andre regler for journalistik, end der gør for de fleste andre emner. Vi har dog sjældent oplevet så voldsom en overskrift på så spinkelt et grundlag, som det her er tilfældet.

Overskriften og artiklen i øvrigt bygger på en rapport, som Danmarks Naturfredningsforening har fået Aarhus Universitet til at udarbejde. Vi undrer os for det første over, at Politiken ukritisk vælger at omtale rapporten, idet der er tale om et bestillingsarbejde fra en interesseorganisation. Vi skal ikke længere tilbage end til november sidste år, før man hos Politiken fandt det stærkt problematisk, at Danish Crown havde haft et lignende samarbejde med Aarhus Universitet om en klimarapport.

Endnu mere undrer vi os over, at man ikke med et eneste ord nævner, at rapportens konklusioner er behæftet med »meget stor usikkerhed«. Som man kan læse i rapporten: »Trawlingens effekt på bundfaunaens samlede biomasse blev ikke undersøgt direkte, men blev beregnet ud fra tæthedsreduktionen og litteraturværdier. Beregningen, der er forbundet med meget stor usikkerhed, viser at op mod 1 mio. tons bundfauna forsvinder fra havbundens fødekæde årligt i Kattegat«. Hele fem gange bruger forskerne formuleringerne »usikkerhed« og »meget stor usikkerhed« i rapporten, men dette ignoreres fuldstændig i Politiken.

DEN STORE USIKKERHED SKYLDES ikke mindst, at det område af Kattegat, man har undersøgt, er på bare 23,5 kvadratmeter, og at Kattegat har et samlet areal på 21.000.000.000 kvadratmeter.

Sandheden om tilstanden i Kattegat er - heldigvis - langt mere nuanceret, end den fremstilles i Politikens historie.

Som det også fremgår af rapporten fra Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening har biodiversiteten i Kattegat været stærkt stigende de seneste 15 år. Flere af fiskebestandene er også i fremgang. Det viser tal fra Det Internationale Havundersøgelsesråd Ices, der fastsætter fiskekvoterne. Det gælder blandt andet bestanden af rødspætter. Når det er sagt, er vi enige i, at der er store miljømæssige udfordringer i vores indre farvande. Det skyldes først og fremmest, at man i årtier har set gennem fingre med den massive forurening af farvandene, der har fundet sted, og som vi nu betaler prisen for. Hvis man bilder sig ind, at et forbud mod trawlfiskeri er en mirakelkur, der pludselig vil få fiskebestandene til at vokse dramatisk, tager man fejl. Det har forskere fra DTU Aqua for længst slået fast.

Sandheden om tilstanden i Kattegat er - heldigvis - langt mere nuanceret, end den fremstilles i Politikens historie ... Se mereSe mindre