Nordjysk Frysekasser I/S

Nordjysk Frysekasser I/S blev etableret i 1995 af Hirtshals Fiskeriforening og Hanstholm Fiskeriforening og ejes med 50% til hver af parterne.

Baggrunden for, at etablere Nordjysk Frysekasser I/S var, at flere og flere større reje- og hummertrawler begyndte, at indfryse deres fangster til havs, umiddelbart efter fangsten var bjærget. Til dette brug var en traditionel fiskekasse aldeles uegnet, hvorfor de enkelte fartøjer købte en vis mængde frysekasser til det brug. Det er kasser med perforerede bund og sider, som tillader en optimal luftcirkulation under selve indfrysningsprocessen.

Det viste sig dog ret hurtigt, at der gik koks i det med kasserne, fordi skibene ikke havde et bufferlager og måtte ligge og vente på, at deres kasser blev tømt, hvilket ikke var optimalt for fiskeriet, da det gik ud over økonomien og effektiviteten.

Da langt de fleste trawlere med fryselast var Hanstholm- og Hirtshalsfartøjer, blev de to fiskeriforeninger enige om, at etablere Nordjysk Fryseselskab I/S for, at hjælpe deres medlemmer med problemerne i forbindelse med de specielle indfrysningskasser.

For at holde økonomien adskilt fra den øvrige kasseudlejning blev Nordjysk Frysekasser I/S etableret og der blev indkøbt 20.000 frysekasser i den karakteristiske røde og blå farve. De kasser, som fartøjerne selv havde købt, blev opkøbt af selskabet og efterhånden er der gennem tiden indkøbt ialt 120.000 frysekasser for, at dække behovet.

Den daglige administration og ledelse af Nordjysk Frysekasser I/S varetages af Hanstholm Fiskeriforening.

Driftsleder Christina Andersen

Telefon: 96201382Mobil: 24247433