Foreningen

Hanstholm Fiskeriforening kunne i år 2001 fejre 100 års fødselsdag. Foreningen blev stiftet af de kystfiskere,
som brugte landingspladsen ved Hansted.

Hanstholm Fiskeriforening har gennem de mange år gennemgået en stor udvikling og er i dag en moderne og
effektiv organisation der favner bredt. Vi er først og fremmes en forening, som varetager de lokale fiskeres
interesse, såvel politisk, som lovmæssigt.

Derudover har foreningen ansat en teknisk konsulent, som professionel rådgiver ved ny- og ombygninger,
modernisering, tekniske installationer, køb og salg, kvoter, fiskerilovgivning og hvad der ellers vedrører den
daglige drift af et moderne fiskefartøj.

Hanstholm Fiskeriforening driver også en erhvervsafdeling, som servicere havnens brugere og byens fiske-
virksomheder, med kasseudlejning og kassevask. Der er døgnvagt så fiskefartøjerne kan suppleres med rene
fiskekasser, uanset hvad tid på døgnet de lander.

Da der landes ca. 1 mill. kasser til Hanstholm Fiskeauktion, er denne del af Fiskeriforeningens aktiviteter en
vigtig del af hele serviceapparatet på Hanstholm Havn.